|

DYR DØD!

”Og en ting er pengene, uanset hvor mange af dem, man har.
Jeg synes, det er værre med moralen.
Sorg er som et råddent stykke kød, der tiltrækker alle spyfluerne”

”Og en ting er pengene, uanset hvor mange af dem, man har. Jeg synes, det er værre med moralen. Sorg er som et råddent stykke kød, der tiltrækker alle spyfluerne”

Min bror døde for nogle år siden.
Som så mange andre tilbragte han sin sidste tid på et hospice.
Her besøgte jeg ham tit, og så sludrede vi om løst og fast, fortid og fremtid, og selv om han var meget syg, var han meget præcis i sine sætninger. En af de sidste husker jeg stadig:
”JEG ER KLAR til at dø, men jeg ved ikke, om jeg har råd.”

For at gøre det så billigt som muligt ville han gerne brændes, i en urne og ned i en fællesgrav.
Da jeg besøgte ham næste gang, var hans ældste søn med, og vi fik overtalt min bror til en lille sten, så vi havde et sted at gå hen, når vi savnede ham.
Sønnen, Mikkel, og jeg gik nogle ture ude på landet, hvor jeg boede dengang. Ude på en af markerne fandt vi en lille hjerteformet sten, hvor der var plads til min brors navn: Ras.

JEG KØRTE UD til den lokale stenhugger og fik ham til at skrive ”Ras” på stenen, ikke andet, ingen tal eller yderligere bogstaver.
Da jeg hentede stenen, måtte jeg betale en regning på 4.000 kroner.
Stenen skulle jo frost- og stødprøves – selvom den sandsynligvis havde ligget ude på marken i flere hundrede år. Den er mindre end en fodbold, men sådan er reglerne.

Og så kom alle de øvrige regninger.
I Danmark er det sådan, at vi i gennemsnit betaler 0,88 procent af vores løn i kirkeskat.
Ras havde arbejdet i 50 år og altså betalt et ret stort beløb til folkekirken, men det gav ikke rabat, da han døde.
3.000 for kremering, 1.300 for kapelleje, 1.600 for orgel og kor, 5.000 for urnegrav, og det dækkede kun jordlejen, hvis der skulle muld og perlesten på, kostede det yderligere 5.000 kroner.
Gebyr til skifteretten 1.700 kroner, gravstedvedligeholdelse 3.000 kroner.
Bedemanden sagde selv, han var flink, da han skulle have 20.000 kroner. Alene den rustvogn, der kørte Ras til kremeringen, skulle have 6.000 kroner for nogle få hundrede meter. Danmarks dyreste taxa må man sige.
Hvis man lægger udgifterne til mindesammenkomsten oveni, så kostede Ras’ død cirka det samme som udbetalingen på en pæn ejerlejlighed i København.

Alle skulle tjene penge. En buket tulipaner til 60 kroner kostede 150 kroner, når det var til en begravelse.

Og en ting er pengene, uanset hvor mange af dem, man har. Jeg synes, det er værre med moralen. Sorg er som et stykke råddent kød, der tiltrækker alle spyfluerne.
”Jeg er klar til at dø, men jeg ved ikke, om jeg har råd…”

HVORFOR SKAL MAN som medlem af folkekirken betale kirkeskat i et langt liv og så have yderligere en regning, hvis der skal muld på urnegraven?


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Soloselvstændige er ikke alene!

Soloselvstændige er ikke alene!

Af Frank Iversen, Byrådskandidat Det konservative Folkeparti ... læs mere
Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Loading...