Foto: ”Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner”, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Flere og flere overlever kræft, men mange lever videre med alvorlige senfølger, der kan forringe livskvaliteten og gøre det svært at vende tilbage til en normal hverdag. Med regeringens nye Kræftplan V styrkes hjælpen til de mange, der kæmper med senfølger, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
– Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Flere end 396.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at syv ud af 10, der overlever kræft, oplever en eller flere senfølger 2,5 år efter endt kræftbehandling.
– Kræft kan være livstruende, og behandlingen kan være både fysisk og psykisk krævende. Senfølger – der enten skyldes sygdommen eller selve behandlingen – kan opstå kort tid efter eller mange år senere. Det er langvarige gener, som påvirker hverdagen og livskvaliteten markant. Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Så det er virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft, siger Jesper Fisker.
Regionale senfølgeklinikker
Hjælp til senfølger handler om at afhjælpe de fysiske, psykiske og sociale problemer, som kan opstå efter kræft eller kræftbehandling.
Det kan f.eks. være behandling af lymfødem, lindring af nerveskader og smerter, hjælp til alvorlig træthed, sexologisk rådgivning eller støtte til at leve med angst og hukommelsesproblemer. Det kræver ofte specialiseret viden og en indsats fra f.eks. senfølgeklinikker.
Med Kræftplan V etableres der generelle senfølgeklinikker i alle regioner med tydelige henvisningskriterier. Samtidig sættes der gang i andre tiltag, der skal sikre en mere sammenhængende og målrettet indsats for dem, der lever med senfølger.
– Nogle regioner har haft senfølgeklinikker, andre ikke – og det har ført til uretfærdige forskelle for patienterne. Vi har i mere end et årti haft solid forskning i senfølger, så der findes megen viden. Nu er det tid til at omsætte den viden til konkret handling, siger Jesper Fisker.
Kommunernes rehabilitering forbedres
Også rehabiliteringsindsatsen får et løft med den nye kræftplan.
Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at komme på benene igen efter behandlingen, så de kan genoptage til hverdagen. Det kan f.eks. være fysisk træning i kommunens sundhedscenter eller støtte fra en socialrådgiver til at komme tilbage i arbejde. Rehabilitering er en tværfaglig og koordineret indsats og foregår ofte i regi af kommunen.
