PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Velkommen
Demokrati er ikke en selvfølge
billede byrådssalen
Vi skal videre med trafiksikkerhed i Favrskov
622779308_1330775145735017_5594393541375503365_n
Ny borgerrådgiver i Favrskov Kommune
lisaperkins
Breaking: Formand for LA og folketingskandidat Lisa S. Perkins trækker sig
orgasmebogen
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
bdc26e61-c7d5-4fae-88d2-df1e91747517-w_576_h_2000
Ældre Sagen åbner jobbank for seniorer
20260124_083418
BREAKING: Det Hvide Hus opfinder ny pingvinart i Grønland – vores udsendte nægter at tage skylden
Lone Glarbo
Skærmbillede 2026-01-21 094041
Ny CEPOS-analyse: FAVRSKOV GYMNASIUM HELT I TOP!
resten-goer-forskellen_723399_1
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Vestjysk Bank præciserer forventninger til året efter positivt kvartalsregnskab

Vestjysk Banks regnskab for årets første tre kvartaler viser et resultat efter skat på 555 mio. kroner, og banken forventer nu, at årets resultat vil ligge i den høje ende af de udmeldte forventninger

Vestjysk Bank har kurs mod et godt 2025 og kommer ud af årets første tre kvartaler med et overskud efter skat på 555 mio. kroner. Resultatet afspejler fremgang i forretningen, som på trods af et usikkert marked og faldende renteniveau, fortsat leverer stabil vækst og tilfredsstillende indtjening.

“Vi er naturligvis godt tilfredse med det kvartalsregnskab, vi leverer. Vestjysk Bank står stærkt, og resultatet bekræfter, at vi er i stand til at vinde nye kunder lokalt og samtidig øge forretningsomfanget. I dag ser vi resultatet af en flot holdindsats fra vores medarbejdere, som virkelig gør en forskel og betyder, at Vestjysk Bank bliver valgt til i et marked, hvor der er intens kamp om både privat- og erhvervskunder,” siger adm. direktør Peter Hupfeld.

Øget forretningsomfang på privatområdet
Det lavere renteniveau har medført et fald i netto renteindtægterne til 844 mio. kroner, hvilket er 87 mio. kroner mindre end samme periode i 2024. Til gengæld har et øget forretningsomfang, særligt blandt bankens privatkunder, bidraget positivt til årets resultat. Helt konkret har Vestjysk Bank haft tilgang af 4.000 nye kunder i 2025.

Udlånet er steget med 1.499 mio. kroner siden årets begyndelse, svarende til en vækst på 7,2 pct., bredt funderet på tværs af bankens forskellige forretningsområder.

Vestjysk Bank fastholder samtidig sin lønsomhed og sunde drift. Egenkapitalforrentningen ligger på 10,2 pct. efter skat, kernekapitalprocenten udgør 20,8 pct., mens omkostningsprocenten er 52,1 pct. En stigning, der primært skyldes øgede udgifter til flere medarbejdere indenfor AML og overenskomstmæssige lønstigninger.

Vestjysk Bank har vinden i ryggen forud for fusion
Den 27. oktober meldte Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank ud, at de ønsker at fusionere. Beslutningen skal formelt træffes på generalforsamlinger i de tre pengeinstitutter i starten af december.

”I Vestjysk Bank er vi stolte over det, vi bringer med ind i fusionen. Kvartalsregnskabet viser, at vi bidrager med solid indtjening og en stærk lokal forankring – både blandt erhvervs- og privatkunder i vores markedsområde. Set over de seneste fire kvartaler har vi realiseret en vækst på over 10 pct. Det sker samtidig med, at vi fastholder en høj kundetilfredshed og formår at tiltrække nye kunder,” siger adm. direktør Peter Hupfeld.

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling den 2. december, hvor fusionen forventes at blive godkendt.

Præciserer forventninger til året
I begyndelsen af året udmeldte Vestjysk Bank forventninger om et årsresultat efter skat på 600-800 mio. kroner. På baggrund af regnskabet for tredje kvartal præciserer banken, at den nu forventer et årsresultat på 700-800 mio. kroner.

Udviklingen i årets første tre kvartaler giver os et solidt grundlag for at præcisere vores forventninger til den øvre ende af intervallet. Vi ser fortsat et højt aktivitetsniveau og en stærk kundetilgang, som styrker vores samlede forretning og giver tillid til resten af året,” siger adm. direktør Peter Hupfeld.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

bdc26e61-c7d5-4fae-88d2-df1e91747517-w_576_h_2000
Ældre Sagen åbner jobbank for seniorer
download
Ombygning af Aarhus H giver ændringer
julestemning
Et godt ”pingvin-år”
billede byrådssalen
Favrskov Kommune kommer på landkortet