Et centralt emne for politikerne i Folketinget har i løbet af 2020’erne været vedvarende energi, og særligt energi fra solceller, da det er den billigste form for energi på nuværende tidspunkt. Derfor lancerede regeringen en solcellestrategi i maj 2024, hvor det blev fastslået, at kapaciteten af solceller skulle tidobles fra ca. 2 GW til 20 GW.
“Det er et ambitiøst mål. Som udviklingen ser ud nu, et år efter regeringen lancerede strategien, står vi til at misse målet”, forklarer David Sätterman, der er CEO for cleantech-startuppen 1KOMMA5° i Danmark & Sverige, der bl.a. har hjulpet 7.500 danske husstande med at få opført solceller.
Baseret på mængden af indbyggere er Favrskov Kommune, med 57.760 kW solcellekapacitet, nr. 26 i landet.
Vi er kun en femtedel i mål
Overordnet set viser tallene, at vi har en solcellekapacitet på ca. 4.346.621 kW – eller ca. 4,3 GW. Det svarer til knap 22% af målet på 20 GW.
For at nå målet mangler Danmark altså at udvide kapaciteten med 15,7 GW. Hvis man dækkede en fodboldbane med solceller, ville det svare til ca. 44.900 fodboldbaner.
“Lige nu er der næsten intet incitament fra politisk side, der sætter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt højere tilskud til at dække omkostningerne ved at installere et solcelleanlæg. I Danmark har vi kun det nye håndværkerfradrag, der maksimalt kan udgøre 8.600 kr. i skattefradrag — hvilket svarer til godt 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores nabo”, siger David Sätterman.
“I Sverige kan man fx spare op til 50.000 SEK om året ved køb af et solcelleanlæg med batteri, der netop gør det langt mere fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i grøn solcelleenergi. Den slags politiske incitamenter mangler vi her i Danmark”, tilføjer han.
