|

Favrskov melder sig ud af fælles borgerrådgiverfunktion

Favrskov Kommune melder sig ud af samarbejdet om den fælles borgerrådgiverfunktion

Udmeldelsen sker som følge af den dobbeltrolle, Jesper Cortes varetager som leder af den fælles borgerrådgiverfunktion og som leder af Randers Kommunes egen undersøgelse af Nordic Waste-sagen.

– Det er naturligvis helt uacceptabelt, at Jesper Cortes som formel ansvarlig for Favrskov Kommunes borgerrådgiverfunktion står i spidsen for Randers Kommunes undersøgelse af Favrskov Kommune i Nordic Waste-sagen. Derfor ser vi os nødsaget til at udtræde af samarbejdet om borgerrådgiverfunktionen med øjeblikkelig virkning, udtaler borgmester Lars Storgaard, Favrskov Kommune.

Af samarbejdsaftalen om den fælles borgerrådgiverfunktion fremgår det, at medlemskommunerne ikke kan købe ydelser fra borgerrådgiverfunktionen, som ligger uden for samarbejdsaftalen. Jesper Cortes’ involvering i den seneste beslutning om at udvide Randers Kommunes Nordic Waste-undersøgelse til også at omfatte Favrskov Kommune er en klar overtrædelse af samarbejdsaftalen.

Hertil kommer, at det fremgår af samarbejdsaftalen, at det er Randers Byråd, der har det formelle ansvar, hvis borgerrådgiveren ikke lever op til det ansvar, som følger af samarbejdsaftalen. Den opgave har Randers Kommune på ingen måde løftet.

– Jeg må ærligt sige, at jeg er meget skuffet over Randers Kommunes håndtering af forløbet – og jeg forstår på ingen måde, at Randers’ borgmester og kommunaldirektør ikke griber ind overfor borgerrådgiverens dobbeltrolle og overtrædelsen af samarbejdsaftalen. Der er tilsyneladende helt andre interesser på spil end bevarelsen af et mangeårigt godt samarbejde med en nabokommune, siger Lars Storgaard.

Birgit Liin og Isabell Friis Madsen, henholdsvis 1. og 2. viceborgmester i Favrskov Kommune, bakker op om borgmester Lars Storgaard.

– Vi er helt enige i, at der er tale om et åbenlyst tillidsbrud, som Randers Kommunes politiske og administrative ledelse meget nemt kunne have undgået. Det siger jo sig selv, at den fælles borgerrådgiverfunktion ikke på nogen måde kan være involveret i undersøgelser af andre kommuner. Det er for os helt uforståeligt, at Randers Kommune agerer på den måde som de gør, udtaler Birgit Liin og Isabell Friis Madsen.

– Jeg ved ikke præcist, hvad Randers Kommune pønser på, men jeg kan på Byrådets vegne godt love Favrskovs borgere, at vi ikke lader os køre over af Randers Kommune. Det, Randers har gang i, er helt grundlæggende ikke i orden, og det virker for mig helt meningsløst, slutter Lars Storgaard.

Fakta om den fælles borgerrådgiverfunktion:

Med i den fælles borgerrådgiverfunktion er Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Skanderborg, Skive, Randers og Favrskov kommuner.

Overordnet set er det borgerrådgiverfunktionens opgave at bistå borgere, der er utilfredse med kommunens handlinger og undladelser, herunder ved:

  1. At behandle klager over kommunen.

  2. At yde vejledning i klagesystemet i sager, der vedrører kommunen.

  3. At yde hjælp til forståelse af afgørelser mv. fra kommunen.

  4. At tilbyde mægling i sager, hvor dette antages at kunne løse konflikter mellem forvaltningen og borgeren.

Jesper Cortes er ledende borgerrådgiver, og han er udpeget og ansat af Randers Kommune på vegne af de otte samarbejdende kommuner. Dermed refererer Jesper Cortes formelt til Randers Byråd.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...