Gennem årene har vi set, hvordan skiftende regeringer og folketingsflertal indimellem kaster en håndfuld smukke ord efter landdistrikterne. Man taler om balance mellem by og land, om udvikling i hele Danmark, om bedre infrastruktur og levende lokalsamfund. Men i praksis er det ofte, som om disse områder reduceres til et regnestykke på et ministerielt regneark: Hvad koster det? Kan det betale sig? Og svaret ender alt for ofte med et nej. 
Det er et nej, som opleves i den daglige virkelighed, hvor unge flytter væk for at uddanne sig – og sjældent vender tilbage. Hvor butikker, banker og posthuse forsvinder. Hvor busruter nedlægges, og togstationer aldrig bliver til virkelighed.
Her i Favrskov kender vi det alt for godt. I Laurbjerg har vi gennem de seneste måneder haft besøg af transportordførere fra stort set alle partier. De har alle sagt, at et trinbræt i byen er en god idé. Tidligere lokalt valgte folketingsmedlemmer fra både Socialdemokratiet og Venstre har også erklæret deres støtte. Favrskov Byråd har endda været i København for at fremlægge sagen for Folketingets Transportudvalg. Alligevel er det eneste, der indtil videre er kommet ud af alle disse besøg og løfter: mundsvejr og bragesnak.
Man kan spørge sig selv: Hvorfor? Hvorfor er der så langt fra velmenende ord til handling? Svaret er, at landdistrikterne sjældent prioriteres. Når solcelleparker og vindmøller skal placeres, finder man plads på landet. Når staten skal spare, er det lokale trinbræt, busruten eller borgerservice, der ryger først. Man giver med den ene hånd – og tager med den anden.
Det vil ikke ændre sig, så længe vi ikke har stærke stemmer på Christiansborg, der for alvor kæmper for landdistrikternes overlevelse. Og det vil ikke ændre sig, så længe folketingsmedlemmer kun er på besøg, når valgkampen banker på, og ellers betragter landets yderområder som periferi – både geografisk og politisk.
Konsekvensen er til at få øje på: Mange landsbyer og mindre byer mister indbyggere, og tendensen fortsætter. Prognoser peger på, at halvdelen af landets kommuner vil opleve tilbagegang i befolkningstallet – også her i Favrskov. Det er en udvikling, der undergraver lokalsamfund, skoler, foreningsliv og virksomheder.
Hvis vi virkelig vil have et Danmark i balance, kræver det mere end pæne hensigtserklæringer. Det kræver konkrete investeringer i infrastruktur, i kollektiv trafik, i lokale arbejdspladser og i kultur- og fritidstilbud. Det kræver politisk mod til at se længere end til næste regnearksberegning. Og det kræver, at nogen tør stille sig i spidsen og sige: Borgerne vest for Valby Bakke er ikke en belastning. De er en ressource – men kun, hvis vi giver dem muligheden for at blive boende, leve og udvikle sig dér, hvor de er.
Ellers er risikoen klar: At stadig flere lokalsamfund tømmes, mens politikerne i København fortsat taler om balance – uden at gøre andet end at placere endnu en solcellepark eller en vindmølle meget langt væk fra hovedstaden…
