|

Høringssvar vedr. budgetforslag og svar fra udvalgsformanden

Høringssvar fra lærergruppen i almendelen på Lilleåskolen, Laurbjerg og omegn

Kære medlemmer af Favrskov Byråd

Vi som lærergruppe på Lilleåskolen, Laurbjerg, vil med dette høringssvar udtrykke vores store bekymring over beslutningen om at udvide det vidtgående specialtilbud med en udskoling på vores skole.

Som bekendt huser vi i dag både en almenafdeling med ca. 100 elever samt den vidtgående specialafdeling Skoven for børn fra 0.–6. klasse.

Denne løsning har fungeret, fordi børnene i Skoven har mulighed for at spejle sig i og indgå i fællesskaber med jævnaldrende kammerater i almendelen.

En tilsvarende pædagogisk gevinst kan ikke opnås for udskolingselever, da Lilleåskolen ikke har en almen udskoling.

Vi ønsker derfor svar på følgende:

1. Beslutningsgrundlaget Forvaltningen har tydeligt anbefalet, at udskolingsdelen placeres på Hadsten Skole, hvor der er ledige lokaler og bedre faciliteter. Byrådets beslutning ser bort fra denne anbefaling.

Hvilken demokratisk proces og hvilke faglige argumenter ligger bag beslutningen om i stedet at placere udskolingen i Laurbjerg?

2. Pædagogiske overvejelser Succesoplevelsen med Skoven bygger på muligheden for inklusion og spejling i jævnaldrende. Denne mulighed eksisterer ikke i Laurbjergs udskoling, da den ikke findes.

Hvilke pædagogiske tanker har byrådet gjort sig ift. denne problematik?

3. Økonomi og kapacitet I budgetforslaget er der afsat 3 mio. kr. i både 2027 og 2028. Det fremstår urealistisk, at dette kan dække de nødvendige renoveringer eller tilbygninger, hvis en udskoling skal etableres på Lilleåskolen.

Er det byrådets hensigt at nedlægge almendelen for at skabe plads?

Eller er det dagtilbuddet Skattekisten , hvor også dagplejebørn hører til, der skal vige pladsen?

Hvor skal disse børn i givet fald flyttes hen?

4. Lokalsamfund og udvikling En folkeskole er et centralt fundament i et lokalsamfund. Beslutningen kan få konsekvenser for byudvikling, lokalplaner, huspriser, grundsalg og ønsket om et trinbræt i Laurbjerg.

Forestiller byrådet sig Laurbjerg uden en folkeskole?

Afslutning

Vi beder byrådet om at skabe gennemsigtighed i beslutningsprocessen og inddrage de reelle pædagogiske, økonomiske og lokalsamfundsmæssige konsekvenser, inden der træffes en endelig beslutning. Vi opfordrer til, at man lytter til forvaltningens anbefaling og vælger en løsning, der både er økonomisk ansvarlig og pædagogisk bæredygtig.

Vi ønsker byrådet forholder sig til vores spørgsmål og responderer på disse på næste byrådsmøde d. 9/9-2025.

Med venlig hilsen Lærergruppen i almendelen på Lilleåskolen, Laurbjerg og omegn

 

Kommentar fra Flemming Nørgaard, formand for Børne- og Skoleudvalget:       “I Børn- og Skoleudvalget har vi ønsket et vidtgående specialtilbud i Laurbjerg af hensyn til forsyningssikkerheden, men vi ønsker også et tilbud i høj faglig kvalitet. Derfor mener vi, at tilbuddet skal samles på én lokalitet, hvilket mindsker antallet af skift for det enkelt barn, og styrker det faglige fællesskab.

Forvaltningen skal komme med bud på, hvor de nye klasser skal placeres. 

Det er ikke planen, at almendelen på Lilleåskolen skal lukke. Det har på intet tidspunkt været nævnt i den politiske proces, og det er ikke en del af opgaven som forvaltningen er stillet.”


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...