|

Hop, hop, hop,…..

Af Eva Damsgaard, byrådsmedlem (DF)

Tre partihoppere blev pludselig til to spritnye partier som i 2024 kom ind i byrådet i Favrskov Kommune. 

Ikke fordi borgerne havde stemt disse partier ind, men fordi der blev flyttet rundt på de afgivne stemmer fra Kommunalvalget 2021

Partierne var altså ikke valgt ind af borgerne – dels fordi det ene parti, Liberal Alliance, ved sidste valg fik for få stemmer og det andet, Danmarksdemokraterne, slet ikke var stiftet i 2021 da der sidst var kommunalvalg.

Reglerne er jo, at de personlige stemmer følger kandidaten – men isoleret set kunne ingen af de tre kandidater komme ind på egne personlig stemmer. De har alle fået tilskud fra dem der “blot” satte x ved moderpartiet.

  • De vælgere blev i hvert fald ikke hørt og deres kryds ikke respekteret!

Jeg er af den overbevisning, at folk først og fremmest stemmer på et parti – og derefter vælger den kandidat, de synes bedst om. For uanset om den enkelte kandidat mener, de personlige stemmer er hans/hendes – så er valgplakaten trykt i partiets farver og med partiets logo.

  • Altså et klart signal om at: ”stemmer du på mig, er du tillige sikret partiets værdigrundlag og politiske retning”.

Jeg er sikker på, at mine personlige stemmer tilfalder mit parti i højere grad end mig, og uanset hvad, skal de selvfølgelig tilfalde DF, hvis jeg skulle hoppe ud af partiet – hvilket er helt og aldeles utænkeligt!

Moderpartierne, der har til huse på Christiansborg, er måske lidt ligeglade, for i det store billede tjener de nok på gyngerne, hvad de mister på karrusellerne – men vores nærhed til borgerne, gør at vi skal være endnu mere troværdige end dem.

Når en politiker vil skifte parti, kommer det på som en sag i byrådet, som der skal stemmes om. Jeg kunne have stemt nej til at føromtalte byrådspolitikere skiftede parti, men det er faktisk svært, når det pludselig bliver en personlig sag, og det handler om mennesker man samarbejder med. Det er langt nemmere at lave en aftale på forhånd – før problemet opstår – som man så kan forholde sig til.

For ingen partier ønsker, at deres kandidater bliver partihoppere – heller ikke de partier, der er opstået som følge af partihop.

Ifølge en meningsmåling fra 2024, mener 69 % af de adspurgte, at en politiker der forlader sit parti, skal overgive sin plads til en anden fra det parti, de er valgt ind for.

Det er rene ord for pengene, og derfor har vi I DF Favrskov underskrevet en aftale om, at hvis man som byrådskandidat forlader partiet, vil man enten overlade pladsen til en anden eller være løsgænger perioden ud, indtil næste kommunalvalg.

  • Vi vil nemlig respektere vælgernes kryds.

Så kære kommende kommunalpolitikere: Hvad med at lave en fælles ”gentleman aggreement” om, at borgernes valg skal respekteres?

Jeg er sikker på det vil glæde alle vælgere – uanset partifarve.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UGENS NATURBILLEDER nr. 147

UGENS NATURBILLEDER nr. 147

Vi siger farvel til oktober med en tur i skoven, hvor efterårets indtog kan nydes i fulde drag 🍁🧡🍁 ... læs mere
Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Der er fundet en løsning på den utrygge trafiksituation ved Korsholm Skole. En ny skilteplan, som politiet har godkendt, betyder, at der fremover bliver byzone fra alle sider i krydset Skanderborgvej/Postvej/Damsbrovej ... læs mere
Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Det forlyder at forvaltningen arbejder med at konkretisere dele af Midtbyplanen for Hinnerup, nærmere bestemt den del der kaldes for Sydbyen. Det svarer nogenlunde til området mellem banen og Søndergade. Hvad skal der ske her? Og hvem kommer til at ... læs mere
Pres på pasningen i Hinnerup

Pres på pasningen i Hinnerup

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne ... læs mere
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Lille zoo, stor gavn

Lille zoo, stor gavn

Af Clément Blain, talsperson for Enhedslisten i Favrskov ... læs mere
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune er en af de kommuner i landet, hvor flest borgere er tilfredse med, hvordan kommunen er drevet. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion, hvor mere end 100.000 danskere er blevet spurgt ... læs mere
Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank har offentliggjort et fælles ønske om at fusionere de tre banker og sammen skabe en ny bank - AL Sydbank ... læs mere
DANSK

DANSK

Af Nis Boesdal ... læs mere
Kampen om lygtepælene

Kampen om lygtepælene

Præcis kl. 12.00 lørdag røg plakaterne op ... læs mere
Loading...