|

Indbrudstyve på ferie: Historisk få juleindbrud

Noget tyder på, at indbrudstyvene selv har været på juleferie – antallet af anmeldte indbrud i julen 2023 er nemlig ligesom sidste år på et historisk lavt niveau. Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen, men opfordrer til, at flere danskere bliver aktive nabohjælpere, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud

Mange huse fik lov til at være i fred fra tyvene i juledagene
Ligesom sidste år ender jule-indbrudsstatistikken for 2023 på et historisk lavt niveau. I 2023 blev der på landsplan anmeldt 660 indbrud fra den 19. december til 1. januar – til sammenligning blev der anmeldt 1.343 indbrud i samme periode i 2019.  
– Meget tyder på, at danskerne er blevet rigtig gode til at nabohjælpe i ferien og snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i de mange huse, der har stået tomme i juleferien. Nabohjælp handler netop om samarbejde mellem naboer, så man sikrer sig, at der altid bliver holdt øje med hinandens hjem, siger Julie Kofoed fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.  

Antallet af jule-indbrud tog for alvor et dyk i corona-årene, men tendensen ser heldigvis ud til at fortsætte, selvom vi igen lader vores huse være alene hjemme, når vi rejser på juleferie og tager til julefrokoster.  
Samtidig samarbejder flere og flere danskere om at forebygge indbrud. Flere end 270.000 danskere bruger i dag Nabohjælps app til at koordinere feriehjælp og indberette mistænkelig adfærd og indbrud i nabolaget.  
– Det er glædeligt, at færre danskere har været udsat for indbrud i julen, men i løbet af hele året har vi desværre stadig alt for mange indbrud, så vi opfordrer til, at endnu flere gør en aktiv indsats som nabohjælpere. Når naboer samarbejder om at holde øje med hinandens boliger, gør det især en forskel, siger Julie Kofoed fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag. 

Lokale ildsjæle bærer Nabohjælpen frem 
Nabohjælp forebygger op mod hvert fjerde indbrud, og årvågne borgere er dermed i høj grad en del af forklaringen på den positive udvikling. Borgerne kan skubbe udviklingen i den rigtige retning, hvis de samarbejder med naboerne om at holde tyven væk.  
Den lokale indbrudsforebyggelse har fået et boost det seneste år med en ny ordning, hvor cirka 1.000 frivillige, såkaldte Nabovenner, engagerer Nabohjælpere i hele landet til at gøre en ekstra indsats.  
– Nabovennerne er ildsjæle, som løfter nabohjælpen der, hvor de bor. Vi er overbeviste om, at Nabovenner spiller en afgørende rolle i forhold til at få nabohjælpen aktiveret; rundt om i hele Danmark og særligt i de indbrudsplagede områder, siger kommunikationskonsulent Julie Kofoed fra Nabohjælp. 

Politiet: Hold fast i de gode vaner  
Hos politiet glæder man sig over den positive udvikling, og de opfordrer til, at Nabohjælpere og Nabovenner fortsætter den gode indsats hele året rundt.  
– Vi har endnu engang set en positiv udvikling i antallet af indbrud i julen, og borgernes egen indsats har uden tvivl haft en indflydelse på de historisk få antal anmeldelser. For at vi kan fortsætte den positive udvikling, er det vigtigt, at vi fortsætter de gode takter og følger de gode råd fra Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp, tændt lys og opmærksomme øjne i nabolaget er bl.a. noget af det, der skræmmer tyven væk – og det giver tryghed i kvarteret, når man har årvågne naboer, siger Christian Bertelsen, politiassistent ved Rigspolitiet.
 


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UGENS NATURBILLEDER nr. 143

UGENS NATURBILLEDER nr. 143

Så har vi sagt farvel til skønne september og velkommen til oktober. Idag kommer du med på tur en af de sidste septemberdage, hvor vejret igen viste sig sig fra sin gode side☀️ ... læs mere
Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Loading...