|

Indbrudstyvene er aktive: Forebyg indbrud i ferien med god forberedelse

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Favrskov blev anmeldt 18 indbrud i årets 2. kvartal. Det er et indbrud mere end i samme kvartal sidste år


Efter nogle års fald i antallet af indbrud i private hjem i Danmark, har man i de seneste kvartaler oplevet en stigning. Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik igen et fald i antallet af indbrud.
I 2. kvartal 2024 blev der anmeldt 2.972 indbrud i private hjem mod 3.106 i samme periode sidste år. Det er dermed det laveste antal indbrud målt i et kvartal siden 2. kvartal 2020, hvor covid-19 havde en indvirkning på det danske samfund, men antallet af anmeldte indbrud i første halvår 2024 er højere end året før.
– Antallet af indbrud har været faldende i en længere periode, men den positive udvikling er stagneret, og i årets første halvår ser vi en lille stigning. Her midt i sommerferien opfordrer vi derfor danskerne til at forberede sig godt, inden de drager hjemmefra, uanset om turen går sydpå, i sommerhus eller bare en enkelt dag til stranden, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Liv i kvarteret og vågne øjne fra opmærksomme naboer eller familiemedlemmer, der kigger forbi, er guld værd, når det gælder indbrudsforebyggelse. Samtidig kan simpel indbrudssikring af boligen gøre det så besværligt for tyven at komme ind, at han opgiver på forhånd.
– Det er blevet populært at ’preppe’, og det viser, at danskerne er gode til at tage den slags konstruktive råd til sig. Hvis vi gør det samme på indbrudsområdet og forbereder os godt, inden vi tager på ferie, så vil vi kunne forhindre mange indbrud. Lav fx aftaler med naboerne om, at de holder øje, mens du er væk, og sæt ekstra beslag på vinduer og ekstra låse på døre, siger Britt Wendelboe og fortsætter:
– Vi skal ikke være bekymrede for at tage på ferie, men vi skal forberede os på at tage på ferie. Små ting kan gøre en stor forskel, når det gælder om at holde indbrudstyve fra døren, slutter Britt Wendelboe.
 
Gode råd til at sikre din bolig mod indbrud i ferieperioden
• Sikring af vinduer og døre samt solide låse er den bedste måde at holde tyven ude på. Når boligens vinduer, døre og låse er robuste, er det vanskeligere for tyven at bryde ind. Det tager længere tid, og risikoen for at blive opdaget er større
• Lav aftaler med dine naboer, hold øje med hinandens boliger og gå evt. en runde, når nogle er bortrejst. Indbrudstyve bryder sig ikke om opmærksomme naboer og uforudsigelighed
• Sørg for, at hæk, hegn og buskads ikke kan fungere som skjul for en indbrudstyv
• Sæt hængelås på skuret, så tyven får sværere ved at få fat i redskaber til at bryde ind med
• Find flere gode råd om, hvordan du kan indbrudssikre dit hjem, på www.bolius.dk/indbrud-i-boligen
 
Hent Nabohjælps app
I appen får du mulighed for at:
• Danne netværk med alle nabolagets nabohjælpere
• Skrive, læse og kommentere advarsler i dit nabolag
• Arrangere feriehjælp
• Koordinere en fokuseret indsats, hvis der er tyve på spil i nabolaget
 
Appen kan downloades i App Store: https://apple.com/dk/ios/app-store/ eller i Google Play: https://play.google.com/store


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...