|

Jeg har ikke lyst til at dø

Et par strøtanker vedrørende plejehjem, den uundgåelige afslutning på livet, og så sandelig også vedrørende dig.
Af Kuno Michael Poulsen, formand for beboerrådet på Thorshøj Plejecenter i Thorsø

Som formand for beboerrådet på det kommunale plejehjem Thorshøj Plejecenter i Thorsø, Favrskov Kommune, vil jeg gerne kommentere lidt på en samtale, der blev overhørt et andet sted i samme kommune. For at spare lidt på spaltepladsen vil jeg gå direkte til sagens kerne, og citerer hermed en udtalelse fra en mand i sin bedste alder: 

Jeg skal fand’me aldrig på plejehjem. Det er jo bare et opbevaringssted for mennesker der venter på at dø”

Jeg har ikke lyst til at dø”, synger Peter Sommer og Simon Kvamm, forklædt som “De eneste to”. Men hvem har i grunden det? Jeg vil gerne tilføje følgende for egen regning:

Uanset om du er gul eller blå,

grøn eller hvid, brun eller sort,

så vil du en skønne dag komme til kort,

når du møder den eller dét, der lukker den sidste port”.

Kort og godt: DU SKAL DØ. Det behøver ikke at fortvivle dig, men alligevel give stof til eftertanke.

På Thorsø Plejecenter bor der en gammel mand. Der bor faktisk flere gamle mænd, og der bor også en hel del ældre kvinder på adressen. Den ene af de gamle mænd er min far. Han har brug for pleje og omsorg i et omfang, der overstiger både hans egne, og desværre også mine muligheder og evner til at kunne forestå på forsvarlig vis. Det er derfor, at han bor på plejehjem.

Han er ikke flyttet på plejehjem for at vente på at dø. Han er flyttet på plejehjem, for at få mulighed for at nyde den sidste tid han har tilbage, og for at få en god afslutning på livet. På Thorshøj lever han videre, i nogle rammer der består af tryghed og varme. Trygheden får han fra personalet, der bemander plejecenteret i det daglige. Varmen kommer også fra det førnævnte personale, samt fællesskabet omkring de mange aktiviteter der foregår på stedet, og ikke mindst fra besøg af familie og venner.

De mange skrækhistorier, der har været fremme i medierne om manglende pleje og omsorg for de ældre, får desværre hele ældreplejen til at lugte af én stor fæl fiasko. Det er heldigvis IKKE noget jeg kan nikke genkendende til, i forbindelse med min gang på plejehjemmet i Thorsø. Tværtimod. Har du været ude og kigge efter?

Og det er lige præcis dét, der skal fylde noget i dit hoved og i din hverdag, hvis du er lidt bange for at ende på et plejehjem en dag. Er du bange for, at komme til at sidde ensom og forladt, med en overfyldt ble og glo ind i en væg, så er det nu du skal være med til at skabe forandring, og få prioriteterne på plads når det vedrører ældreplejen. Gør en forskel. Vær et godt eksempel for de kommende generationer. Plag din politiker, eller bed til din gud. Jeg må nok lige trække lidt i land, med hensyn til den der gud. Jeg har bedt til rigtig mange af dem, men har ikke ramt den rigtige endnu. Om der findes én deroppe der kan være behjælpelig, mangler jeg stadig at få øje på. Politikerne har så rigeligt at se til, og det kan jo, som vi alle ved, være svært at se skoven for bare træer. Så derfor er det op til dig at træde i karakter, så vi alle, dig selv inklusiv, kan få en værdig afslutning på “forestillingen“. De “gamle” har taget deres tørn. Nu er det din tur til at præstere.

Men hvordan er det så du kan præstere? Har du ikke en pårørende på et plejehjem, du kan berige med dit nærvær, er du meget velkommen til at melde dig som frivillig. Der er altid brug for varme hænder, og ALLE er hermed inviteret. Få en god snak med en der har tid til at være nærværende. Få en god historie fra dengang ruder konge var knægt. Tag en pause fra den stressede hverdag, og nyd den sammen med mennesker, der ikke forventer at du præsterer. Kom og vær med.

God fornøjelse og tak for ordet.

Kuno Poulsen


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...