Dagplejen kæmper mange steder i landet, og ingen har endnu knækket koden til den udvikling. Nogle kommuner har heller ikke lyst. 
Alligevel er dagplejen et helt særligt tilbud, fordi den er noget andet end en vuggestue. Ingen børn og familier er ens. Nogle trives fint i store institutioner, andre har brug for de mere hjemlige rammer og andre hjemmepasses. Dagplejen er et reelt alternativ og for nogle børn, det bedste valg.
I en landkommune som Favrskov giver det ekstra god mening at holde fast i dagplejen. Vi har mange små byer, langt fra de store og vi kan ikke bygge store institutioner alle vegne. Samtidig udstykker vi en masse nye byggegrunde og inviterer flere børnefamilier til. Favrskov er en kommune i vækst og derfor er det vigtigt, at vi også kan tilbyde de små og nære pasningstilbud i fremtiden.
Og da tendensen er nedadgående, er vi nødt til at gøre noget.
Problemerne i dagplejen er tydelige. Kommunen hyrer og kort efter fyrer, når børnetallet falder. Det gør jobbet utrygt og svært at rekruttere til. Aftalerne med FOA er så stramme, at mange i min generation har svært ved at se sig selv i stillingen. Og eftersom vi er en landkommune, vil man nok finde hund i en del hjem, og så er man allerede afskrevet, fordi reglerne forbyder det, selv hvis forældrene er indforstået. Oven i det kommer, at det er et kæmpe sats at gøre sit hjem klar, når man risikerer at miste jobbet, så snart der mangler ét barn.
Derfor tror jeg, vi er nødt til at nytænke. Det forslag, Liberal Alliance har sendt med til budgetforhandlingerne, er en præsentation af mine væsentligste idéer, som jeg ønsker undersøgt nærmere. For at se, om og hvordan de kan implementeres i praksis.
Det handler blandt andet om at fastholde dagplejere i perioder med færre børn, oprette en klargøringspulje, skabe mere fleksibilitet omkring reglerne og sikre, at private dagplejere behandles på lige fod med de kommunale.
Jeg ser også et potentiale i at tænke dagplejen sammen med den stigende tendens til hjemmepasning. Mange forældre vælger i dag at give deres børn en mere nær tid i de første år. Den energi kan vi bruge aktivt og i nogle tilfælde kombinere med en nytænkning af dagplejen, så flere børn kan få glæde af det.
Jeg husker tydeligt, da jeg boede i Roskilde for og der var pres på dagtilbuddene. Da ventede jeg på dagplejeplads til mine tvillinger og pludselig blev jeg tilbudt en tidsbegrænset ansættelse som dagplejemor for mine egne tvillinger til nedsat løn, indtil der var ledige pladser til dem hos andre dagplejere.
Den slags fleksibilitet er klog, og vi kunne sagtens tænke lignende i vores kommune.
Vi kunne fx prøve os frem ved at sende information til forældre, der søger tilskud til hjemmepasning, om muligheden for at åbne en tidsbegrænset dagpleje med mindre normering og evt nedsat løn alt efter børnetal.
Dagplejen er ikke det bedste valg for alle. Men det er det bedste valg for nogle. Det er en kommunal kerneopgave at sikre frit valg. Men man kan ikke vælge frit, hvis der kun er ét valg. Og derfor er det essentielt, at vi finder en måde at sørge for, at dagplejeren også er et reelt tilbud i fremtiden. Det starter med, at vi tør tænke lidt nyt.
Jeg har sendt mine idéer ind i budgetforhandlingerne nu, og jeg håber, at det også bliver et tema til valget og en opgave, som det nye byråd vil tage på sig.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
