|

Kontakt mellem skole og erhverv – 2 konkrete forslag

Af Eva Damsgaard, byrådsmedlem (DF)

Fra de Konservative er der kommet nogle budgetforslag til, hvordan vi muligvis kan få flere unge til at vende blikket mod erhvervsuddannelserne.
Forslagene fra C, som skal imødegå regeringens ønske om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, bifalder jeg – eller rettere sagt, i hvert fald et par af forslagene.
F.eks. mener jeg ikke at lærere skal ud i erhvervspraktik – altså med mindre det er et oprigtigt ønske fra deres side. Det gamle ordsprog om, at man kan trække hesten til truget – men ikke tvinge den til at drikke vand, symboliserer vist meget godt, hvad jeg tænker om det forslag.

Men at få et tættere samarbejde mellem skolen og erhvervslivet er jeg meget enig i – ja faktisk har jeg også et par forslag – endda ret konkrete – der har samme mål, nemlig at flere får øjnene op for fordelene ved at vælge en håndværkeruddannelse.
Jeg er derimod ikke tilhænger af et mellemled, der skal formidle, hvad et givent job består af. Næ nej, der skal være en direkte kontakt til den pågældende arbejdsmand/kvinde. En jobkonsulent vil aldrig helt kunne forklare hvad f.eks. mit job består i – så derfor har jeg disse 2 forslag:

• For det første ønsker jeg, at håndværkene skal ud på skolerne og undervise, forstået på den måde, at eks. en tømrer kommer ud som gæstelærer og underviser eleverne i nogle timer. Opgaven kunne være at udregne hvor meget det vil koste at anlægge en terrasse eller bygge en carport. Alle materialer skal iberegnes – lægter, brædder, skruer, tagplader etc. og ligeledes arbejdstid samt bortskaffelse af affald. 

Det vil nok være en øjenåbner for de unge at se, hvilke arbejdsopgaver der også ligger i tømrerfaget og hvad det egentlig kræver af færdigheder, for at kunne udføre dette job. Forhåbentlig vil de unge også stille spørgsmål til løn, arbejdsvilkår og muligheder for at avancere eller vælge en anden retning senere i livet.
 
En skole i Syddjurs kommune er faktisk kommet mig i forkøbet, idet den i 2022 inviterede 2 håndværksmestre på besøg som undervisere for en 7. kl. En lærer fra skolen udtalte bl.a. at: “Det giver et andet indtryk, når der kommer en rigtig håndværker direkte ude fra arbejdspladsen med al sit værktøj, sin bil og sit arbejdstøj på”
At få en håndværker ud vil netop give eleverne – alle eleverne – en mulighed for at spejle sig i andre, end folk fra lærer-/pædagogverdenen, og det tror jeg der er behov for, hvis flere skal gå den vej.

• For det andet vil jeg foreslå, at både håndværkere og sundhedsfaglige medarbejdere får mulighed for at fortælle om deres job ved forældremøder – fordi de unges valg af uddannelse også i høj grad er præget af forældrenes holdning! 

I en artikel fra VIA University College fra 2023 står der: “Ny kampagne gør mødre/fædre opmærksomme på, at de bærer et stort ansvar, når de sparrer med deres børn om valg af uddannelse. Mødrene kan for eksempel få unge til at fravælge pædagoguddannelsen.” Så forældrene – og især mødrene – er vigtige medspillere i forhold til den unges valg af uddannelse. 

Ved at få fagpersoner til at fortælle nuanceret om deres job, deres arbejdsvilkår, deres løn, arbejdets fordele og ulemper – samt mulighed for at avancere eller skifte retning – vil forhåbentlig få forældrene, og dermed også de unge, til også at tænke håndværksfagene ind når erhvervsretning skal vælges. 

Skal vi gøre som vi plejer, eller tør vi sætte en tydelig og præcis politisk retning?


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...