Jeg får alt for mange henvendelser fra frustrerede borgere, der oplever, at deres byggesager i Favrskov Kommune trækker ud i månedsvis. Det er desværre ikke en enlig svale – jeg kender til sager, hvor borgerne har ventet fire til seks måneder på en afgørelse. Og ofte er der ikke tale om særligt komplicerede byggesager, men fx nye udstykninger.
Det er svært at forstå, hvorfor det skal tage så lang tid. For hver måned der går, betyder det forsinkelser, frustrationer og i sidste ende også økonomiske udfordringer for de familier og firmaer, der bare gerne vil i gang.
Jeg kunne derfor ønske mig, at vi i stedet for de mange skriverier frem og tilbage, afholdt et møde med borgeren, bygherren og evt. byggefirmaet. På den måde kunne man ansigt til ansigt få afklaret uenigheder og spørgsmål langt hurtigere. Ofte kan dialog nemlig gøre det, som bunker af papirer ikke formår: skabe klarhed og løsninger.
Som Danmarksdemokrat vil jeg arbejde for, at vi får en mere effektiv byggesagsbehandling i Favrskov – hvor dialog og sund fornuft går hånd.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.