|

Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Det forlyder at forvaltningen arbejder med at konkretisere dele af Midtbyplanen for Hinnerup, nærmere bestemt den del der kaldes for Sydbyen. Det svarer nogenlunde til området mellem banen og Søndergade. Hvad skal der ske her? Og hvem kommer til at bestemme? Får de lokale borgere indflydelse?

Peder Meyhoff, kandidat til byrådet for Enhedslisten

Siden Hinnerup Midtbyplan blev vedtaget i december 2017, er udviklingen stået stille – bortset fra Thorasdal, som endda ligger uden for planen. Til gengæld har Kro-grunden ligget hen som en græsplæne de sidste mange år.

Men nu vil man altså se på planen igen. Jeg vil opfordre til at man gør det sammen med borgerne i Hinnerup, både dem der bor i Midtbyen, og dem der bor i parcelhuskvartererne rundt om. Man gjorde et godt forsøg i 2017, men bagefter var der en del kritik af den færdige plan, mest fordi der blev åbnet op for høje huse. Blandt andet op til 6 etager langs med jernbanen.

Men jeg hørte også ros, og der er ingen tvivl om at det er meget svært at gøre alle tilpas. Nogle vil ændre så lidt som overhovedet muligt, andre vil udbygge Midtbyen med mange nye lejligheder. Og netop derfor er det vigtigt at få inddraget borgerne så tidligt som muligt – måske kan det lade sig gøre at lande et kompromis?

Der er stort behov for lejligheder i midtbyen, ikke mindst små lejligheder til unge og enlige med og uden børn. Men der er bestemt også behov for boliger til par der vil flytte fra deres parcelhushus. Den hurtige udlejning af Thorasdal viser at behovet er der. Men jeg mener også at udbygningen skal ske med respekt for det gamle stationsby-miljø. Det er en svær balancegang – det er jeg helt med på. Men heldigvis lægger den nuværende plan op til flere muligheder for nybyggeri. Jeg vil ikke foregribe debatten, men dog pege på nogle ting der er vigtige:

  • Blandet byggeri, hellere flere mindre byggerier end ét eller to store.

  • Forskellige lejlighedstyper, og også meget billige boliger for unge og enlige.

  • Boligformer der fremmer muligheden for fællesskab. Fx kunne et af de høje huse opføres som et bofællesskab.

  • Mindst ét af byggerierne skal bygges af en almen boligforening. Almene boliger giver gode rammer for fællesskab, der er sikkerhed for vedligeholdelse, og garanti for at huslejen kun stiger med inflationen.

  • Bilerne skal gemmes af vejen, helst i kælderen som det er sket på Thorasdal.

  • Der skal så vidt muligt bygges med bæredygtige materialer. Og med mest mulig brug af træ.

Og så skal forvaltningen og byrådet som sagt sørge for at borgerne bliver inddraget i den videre proces. Jeg foreslår derfor at byrådet opretter et såkaldt paragraf 17, stk 4-udvalg hvor repræsentanter for borgerne får plads sammen med politikere og relevante aktører – ligesom byrådet for tiden blandt andet har et Bæredygtighedsudvalg hvor der også sidder borgere der ikke er medlem af byrådet. Sådan kan vi sikre reel inddragelse til borgerne – og ikke bare en høring på afstand. Og sådan kan vi forhåbentlig også nå et kompromis som alle kan være tilfredse med.

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UGENS NATURBILLEDER nr. 147

UGENS NATURBILLEDER nr. 147

Vi siger farvel til oktober med en tur i skoven, hvor efterårets indtog kan nydes i fulde drag 🍁🧡🍁 ... læs mere
Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Der er fundet en løsning på den utrygge trafiksituation ved Korsholm Skole. En ny skilteplan, som politiet har godkendt, betyder, at der fremover bliver byzone fra alle sider i krydset Skanderborgvej/Postvej/Damsbrovej ... læs mere
Pres på pasningen i Hinnerup

Pres på pasningen i Hinnerup

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne ... læs mere
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Lille zoo, stor gavn

Lille zoo, stor gavn

Af Clément Blain, talsperson for Enhedslisten i Favrskov ... læs mere
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune er en af de kommuner i landet, hvor flest borgere er tilfredse med, hvordan kommunen er drevet. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion, hvor mere end 100.000 danskere er blevet spurgt ... læs mere
Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank har offentliggjort et fælles ønske om at fusionere de tre banker og sammen skabe en ny bank - AL Sydbank ... læs mere
DANSK

DANSK

Af Nis Boesdal ... læs mere
Kampen om lygtepælene

Kampen om lygtepælene

Præcis kl. 12.00 lørdag røg plakaterne op ... læs mere
Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Loading...