Det er en dybt problematisk tendens, når borgerinddragelse i kommunalpolitik reduceres til en ritualiseret procedure frem for en reel mulighed for indflydelse. 
I Favrskov Kommune ser vi flere sager, hvor processen lovprises, men hvor borgernes høringssvar kun tillægges ringe vægt – og hvor der sjældent sker reelle ændringer som følge af borgerdialogen.
Derfor: Favrskov har fejlet. Og som tingene tegner sig – Favrskov vil fejle igen, medmindre vi som borgere og vælgere rejser krav og stiller spørgsmål.
Tabersager med demokratisk underskud:
1. Solceller
Kommunen fremhæver, at borgerne inddrages i planlægningen af store VE-projekter. På papiret er processen god med høringer, m.m. Men i praksis oplever mange, at høringssvar mødes med forklaringer – ikke forståelse.
Et eksempel er projektet ved Hadsten/Nørre Galten/Hadjerg, hvor der kom over 40 høringssvar og 200 borgere til borgermøde. Alligevel gik projektet stort set videre uændret.
2. Vindmøller
Samme mønster: borgere inviteres til dialog, men beslutningen synes ofte allerede taget. I stedet for at drøfte alternativer, handler høringen om accept.
Som en anden skrev i et debatindlæg:
“Det er ikke nok at afholde borgermøder og samle høringssvar – man skal også være villig til at ændre kurs.”
Når borgerne oplever, at intet flytter sig, dør lysten til at engagere sig.
3. Genbrugsplads
Ved planerne om den nye genbrugsplads ved Haldum modtog kommunen 46 høringssvar – langt de fleste kritiske. Frygten for trafik, støj og lugt var veldokumenteret. Alligevel fastholdt byrådet placeringen stort set som foreslået.
Borgerne fik mulighed for at tale, men ikke for at påvirke. Det er en forskel, der udhuler demokratiets troværdighed.
4. Skole- og børneområdet
Når kommunen “elsker reglerne højere end børnene”, rammer det lige i hjertet af mange forældre. Høringssvar fra lærere, forældre og ansatte advarede mod konsekvenserne af det gennemførte budget men er blevet mødt med stilhed.
Her handler det ikke om, at borgerne skal have ret, men om, at de skal blive taget alvorligt. Jeg har i andre debatindlæg beskrevet forholdene på Østervangskolen i Hadsten og understøttet mine inputs med den store mængde høringssvar, der er kommet. Ingen politikere har turde svare. Ingen har turde invitere til dialog. Ingen har turde fortælle om det makværk, der er tromlet igennem.
Hvorfor bliver demokratiet stille?
– Fordi borgerinddragelsen sker efter de store beslutninger allerede er truffet.
– Fordi høringssvar bliver modtaget, men sjældent bearbejdet.
Det får os, borgerne og vælgerne, til at tænke: Det nytter ikke.
Og når den følelse breder sig, bliver demokratiet stille. Ikke fordi folk ikke vil, men fordi de oplever, at deres input bliver ignoreret eller overhørt.
Et valg om tillid
Med kommunalvalget står vi med en mulighed for at kræve mere end skåltaler om borgerinddragelse.
Lad os kræve dokumenteret feedback på høringer, alternative løsninger på store projekter og ægte borgerdialog før beslutninger ikke efter.
Det handler ikke om partipolitik. Det handler om tillid
Jeg vil meget gerne høre, hvordan følgende kandidater og partier forholder sig til denne kritik og til, hvordan de vil styrke borgerinddragelsen i Favrskov:
* Isabell Friis Madsen (A)
* Torben Christensen (B)
* Lars Storgaard (C)
* Søren Frandsen (F)
* Carsten Normann (I)
* Eva Damsgaard (O)
* Thomas Storm (V)
* Lone Glarbo (Æ)
* Thake Fogh Cordt (Ø)
* Dennis Bo Petersen (Å)
Borgerne fortjener klare svar. Ikke flere bortforklaringer.
Når demokratiet bliver stille, forsvinder tilliden først og engagementet derefter.
Der er stadig tid til at ændre kurs i Favrskov.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
