 Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard
Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard 
“Undersøgelsen viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt ud over det resultat, som man skulle forvente ud fra deres baggrund. Det er en meget vigtig information for forældre, der ønsker at træffe et oplyst valg om deres børns skolegang,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Årets opgørelse er den mest præcise i flere år, da det for første gang siden Covid-19-pandemien igen er muligt at basere analysen på tre sammenhængende skoleår.
Det interessante er, at der ikke er ét bestemt værdigrundlag eller en særlig pædagogisk tilgang, som kendetegner de skoler, der gør det rigtig godt,” siger Karsten Bo Larsen. Han peger derimod på skolernes ledelse og lærerkompetencer som de afgørende faktorer. “På de frie grundskoler bruger ledelsen mere tid på faglig ledelse – altså på at støtte lærerne i at skabe god undervisning. I folkeskolerne bruger ledelsen mere tid på administration og politiske krav. Det tyder på, at mere frihed til ledelse og undervisning kan styrke folkeskolens resultater,” siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS’ analyse bygger på karakterdata fra alle landets skoler og justerer for elevernes socioøkonomiske baggrund for at beregne den såkaldte undervisningseffekt.
I Favrskov liger Hadbjerg Skole helt i toppen, mens 6 af kommunens skoler ligger i den tunge ende.
Sådan ser ranglisten for Favrskovs skoler ud:
Hadbjerg Skole (49)
Tungelundskolen (230)
Friskolen i Hinnerup (336)
Rønbækskolen (455)
Frijsendal Friskole (455)
Østervangskolen (606)
Skovvangskolen (753)
Søndervangskolen (753)
Regnbueskolen (753)
Haldum-Hinnerupskolen (919)
Præstemarkskolen (919)
Hadsten Skole (1158)
Frijsenborg Efterskole (1244)
Ulstrup Skole (1306)
Gudenådalens Efterskole (1370)



























