Modelfoto
Børns faglige præstationer påvirkes i høj grad af, hvilken skole de går på.
Det fremgår af en ny CEPOS-analyse, der sammenligner resultaterne fra alle danske skoler i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, herunder forældrenes indkomst, uddannelsesniveau, etnicitet osv.
CEPOS har beregnet grundskolernes undervisningseffekt 2023/24 på skoleniveau, der er et udtryk for skolernes evne til at løfte det faglige niveau for afgangselevenerne årgang 2023/24 i forhold til det man skulle forvente på baggrund deres socioøkonomiske baggrund.
Når man sammenligner skoler, er det vigtigt at tage hensyn til, hvilke hjem eleverne kommer fra. Det vil være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, end det er for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte eleverne. Undervisningseffekten er således forskellen på det karaktergennemsnit eleverne rent faktisk får og det karaktergennemsnit man skulle forvente de ville få på baggrund af deres socioøkonomiske baggrund.
Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.
Analysen viser markante forskelle i elevernes karakterer ved 9. klasses afgangsprøver afhængigt af, hvilken skole de går på. Dette afspejler skolernes evne til at fremme elevernes læring og dermed de faglige kvalifikationer, eleverne tager med videre i uddannelsessystemet.
Der er betydelige forskelle mellem de svageste og stærkeste skoler i landet. Og der er også betydelige forskelle mellem skolerne i Favrskov Kommune.
Den stærkeste skole her i kommunen er Søndervangsskolen i Hammel, der indtager en flot 10. plads blandt alle landets i alt 1848 skoler med en undervisningseffekt på +0,9. I den modsatte ende her i kommunen ligger Præstemarksskolen i Hinnerup med en beskeden plads som nr. 1263 med en undervisningseffekt på -0,5.
Favrskov-skolernes placering ser således ud, idet flere skoler har samme undervisningseffekt:
Søndervangsskolen – nr. 10
Østervangsskolen – nr. 96
Regnbueskolen – nr. 338
Hadsten skole, Friskolen Hinnerup, Frijsendal Friskole – nr. 464
Tungeluindskolen, Rønbækskolen, Ulstrup Skole – nr. 23
Haldum-Hinnerup Skolen, Frijsenborg Efterskole – nr. 771
Hadbjeg Skole, Voldumegnens Friskole – nr. 1060
Skovvangsskolen – nr. 1173
Præstemarksskolen – nr. 1263
Analysen peger på, at de frie grundskoler generelt formår at løfte elevernes faglige niveau bedst, mens folkeskolerne også præsterer bedre end forventet ud fra elevernes baggrund. Til gengæld ser det ud til, at efterskolerne i gennemsnit har svært ved at hæve elevernes karakterer.
FAKTA: Hvad er undervisningseffekten?
Børne- og undervisningsministeriet beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler.
Tallene sammenstiller elevernes præstationer med elevernes socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Altså elevernes baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og så videre.
Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes herefter til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne. Hvis skolen giver eleverne et gennemsnitligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika er undervisningseffekten nul.
På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.
Jo højere tallet er over nul, desto bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.
Nogle skoler formår at løfte eleverne knap halvanden karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger godt én karakter under det forventede. Dog ligger de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
