I november 2023 drog borgmestrene fra Favrskov, Hedensted, Holstebro og Rebild til Christiansborg
Borgmestrene fra de fire jyske vækstkommuner fremlagde deres sag for Folketingets Indenrigsudvalg. Borgmestrene ville have udligningssystemet, der hvert år omfordeler et stort milliardbeløb blandt danske kommuner, taget op til revision.
“Jeg mener, at borgmestrene har ret i, at det nuværende udligningssystem, der er relativt kompliceret – og som vi ændrede for ikke ret lang tid siden – ikke har ramt 100 procent.”
Det sagde statsminister Mette Frederiksen ifølge mediet NB-Økonomi på et pressemøde til Socialdemokratiets Kongres, som løb af stablen lørdag og søndag i Aalborg.
Efterfølgende melder Moderaterne sig også parate til at se på udligningssystemets skævheder.
Regeringspartiet Venstre nøler
Det er en markant ændring af regeringens hidtidige afvisning af, at der er behov for en større analyse af udligningssystemet. Så sent i december måned afviste indenrigsminister Sophie Løhde (V) på regeringens vegne meget klart en større analyse: “Regeringen planlægger ikke aktuelt at igangsætte et bredere arbejde i Finansieringsudvalget for at forberede større ændringer i udligningssystemet,” hed det i et svar til Folketinget.
”Udviklingen er stærkt bekymrende”, mener borgmester i Favrskov, Lars Storgaard (C):
”Der er noget galt med den måde, systemet er skruet sammen på. Virkeligheden er den, at vi får færre og færre penge at gøre godt med sammenlignet med gennemsnittet af danske kommuner. Men vores udgifter er jo de samme og ofte også højere, fordi vi er vækstkommuner med stigende befolkningstal, og fordi vi skal drive ældrepleje og skoler mv. i et større geografisk område end mange andre. Det betyder ringere velfærd for borgerne i vores kommuner, og det værste er, at vi faktisk ikke helt kan forklare, hvorfor det sker, for udligningssystemet er i dag så komplekst og kringlet, at ingen kan gennemskue det. Det synes vi er et demokratisk problem.”
I Favrskov Kommune betyder udviklingen for eksempel, at kommunen i 2024 har over 70 mio. kr. mindre at gøre godt med end i 2020, hvis man sammenligner med en gennemsnitlig dansk kommune. Og den udvikling ser ud til at fortsætte så langt øjet rækker, så tallet i 2027 vil være vokset til knap 120 mio. kr. En tilsvarende udvikling ses i de øvrige kommuner.
Udligningens størrelse afhænger af et beregnet udgiftsbehov pr. borger. Jo lavere udgiftsbehov jo færre midler modtager eller beholder kommunerne. Her er de fire kommuner på niveau med for eksempel Gentofte og Frederiksberg – og blandt de allerlaveste i Danmark – selvom der er stor forskel på, hvad det koster at drive for eksempel ældrepleje og skolevæsen i kommunerne. Forskellen i driftsomkostninger skyldes blandt andet, at de jyske kommuner har anderledes geografi og demografi.
PingvinNyt.dk skrev i november om de fire borgmestres tur til ”borgen”:
https://pingvinnyt.dk/opraab-fra-jyske-vaekstkommuner-skaevt-udligningssystem-koster-os-store-millionbeloeb-og-forringer-borgernes-velfaerd/
Ny bog sætter fokus på problemstillingerne i vores velfærdssamfund
PingvinNyt.dk’s redaktør har netop ”slugt” Bjørn Brandenburg og Lars Olsens debatbog ”DET DE KALDER UDKANT KALDER VI HJEM”:
Den kan stærkt anbefales og den bør være pligtlæsning for enhver, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for politik. Også for kommunalpolitikere…
Det som bogen så glimrende påpeger og analyserer er ikke raketvidenskab: Når de mest ressourcestærke holder flyttedag, flytter magten og pengene med.
2010ernes regeringer og frem til i dag har underfinansieret velfærden og skabt et stort hul i mange af de kommunale kasser. Bare ikke i de velstående storbyer… Her stiger indkomsterne, flere og flere bliver boligmillionærer blot ved at eje deres bolig, nye højindkomster flytter til og skattegrundlaget øges, og kommunekasserne bugner. Ja København har ligefrem råd til at sænke kommuneskatten.
Helt modsat er virkeligheden i mange yderområder, hvor forbindelseslinjerne skæres over – den sidste bus kørte sidste år, folkeskolerne lukker, og lægen er gået på pension. Ydermere lukker banker og kreditinstitutioner alt for ofte kassen i for borgere og virksomheder med det ”forkerte” postnummer.
Centralisering, forringet velfærd og manglende udviklingsmuligheder skaber en giftig cocktail, der kan få store konsekvenser for politik og folkestyre: Støjberg, Le Pen, Trump – frustrationen har mange ansigter…
