|

Partnerskab sætter landsbylivet under lup: Hvordan gør vi fremtidens midtjyske landdistrikter mere attraktive?

Landdistrikterne i Region Midtjylland skal ikke kun summe af liv og aktivitet i fremtiden, men også af innovation og udvikling af lokale løsninger på store samfundsudfordringer. Det er ambitionen i et nyt regionalpolitisk forum

Foto: De blå busser bidrager til at binde Region Midtjylland sammen på tværs af byer og kommuner © Region Midtjylland

Af Eigil Jacobsen

Flere og flere mennesker bosætter sig i de større byer.
Det tømmer mindre byer og landdistrikter for aktiviteter og funktioner, og der bliver længere til arbejde, kulturtilbud, uddannelse og sundhed i mange landdistrikter og mindre byer. Hvis udviklingen fortsætter, vil uligheden i Midtjylland vokse.
Udviklingen er en udfordring – et vildt problem – men rummer på samme tid en mulighed for at tænke udvikling i landdistrikterne på en ny måde.   
Vilde problemer kalder på brede samarbejder, og for at accelerere landdistrikternes udvikling har regionsrådet nedsat et regionalpolitisk forum, der skal finde anbefalinger til at skabe bedre balance mellem land og by og gøre Midtjylland til et godt sted at leve, uanset hvor man har valgt at bosætte sig.

– Regionens landdistrikter har meget at byde på, og det er vigtigt at understøtte dem i deres udvikling mod at være mere bæredygtige og attraktive steder at bo og leve. Samtidig findes gode svar på store samfundsmæssige udfordringer ofte lokalt, hvor stærke fællesskaber og nærhed gør det muligt at tænke i bæredygtige, helhedsorienterede løsninger tæt på mennesker og natur, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
– Vi skal udvikle bæredygtige lokale løsninger på de problemstillinger, der præger ikke bare landdistrikterne, men hele samfundet. På den måde har landdistrikterne en særlig rolle. Globale udfordringer med fx klimaforandringer og demografi præger også landdistrikterne, og her vil stærke landdistrikter kunne byde ind med løsninger, der kan skaleres op, kopieres og bruges andre steder, siger han.

Det gode liv skal kunne leves i fremtidens landdistrikter
Det regionalpolitiske forum består af nøgleaktører fra hele spektret af samfundslivet – herunder borgerne i landsbyerne, kommuner, lokale aktionsgrupper, landbruget, andelssamfund, energiaktører samt kulturelle ildsjæle.
Sammen med regionsrådsmedlemmerne Henrik Gottlieb Hansen (S), Torben Nørregaard (V) og Morten Flæng (S) som forumformand er ambitionen i det regionalpolitiske forum at finde ud af, hvad der skal kendetegne fremtidens landdistrikter og mobilisere de mange ressourcer i landdistrikterne for at skabe løsninger på udfordringer som fx arealanvendelse og biodiversitet.
– Vi står midt i en gigantisk omstilling, hvor landdistrikterne gennemgår markante forandringer: Fra investeringer i vedvarende energifællesskaber og udvikling af nye naturområder til revolutionerende tilgange til klimatilpasning og fremme af biodiversitet. Det giver samtidig en unik chance for at øge værdien af at bo og leve i landdistrikterne, og her vil Region Midtjylland være katalysator for, at forandringen kommer lokalsamfundene til gavn, siger forumformand Morten Flæng (S).

Region Midtjylland støtter landdistrikterne
Fra øst til vest i Region Midtjylland ses en opblomstring af lokale fællesskab og lokalt engagement, og det skal være nemt at komme fra idé til handling.
Region Midtjylland er dedikeret til at støtte denne udvikling gennem forskellige initiativer som puljer til landdistriktsprojekter, priser som Landsbyprisen og Landsbyinitiativet, samt vidensplatformen Landsbyviden.
Disse tiltag er skabt for at anerkende og fremme de mange succeser og erfaringer, som vores landsbyer og landdistrikter har at byde på.
Arbejdet i det regionalpolitiske forum skal gentænke fremtidens landdistrikter, mobilisere de stærke kræfter i lokalsamfundene samt gøre det nemt at dele erfaringer landdistrikter imellem indledes til efteråret.

Fakta: Vilde problemer og fælles løsninger i Midtjylland
• I det regionalpolitiske forum om fremtidens landdistrikter inviterer Region Midtjylland en række kommuner, videninstitutioner, virksomheder, civilsamfund, organisationer og unge fra regionens ungedemokratiprojektet Samfundsformerne Samfundsformerne til samarbejde.
 
• Det regionalpolitiske forum om fremtidens landdistrikter er et af de i alt otte regionalpolitiske fora, der i partnerskab samarbejder om anbefalinger til konkrete løsninger og handlinger på otte vilde problemer.
 
• Et vildt problem er et problem, der både er svært at afgrænse præcist og at løse samt sjældent kun har én ejer. Det er komplekse problemer, der kræver dialog og helhedsorienterede tilgange i partnerskaber, fordi de potentielle løsninger ofte griber ind i hinanden og risikerer at have modsatrettede effekter.
• Ud over fremtidens landdistrikter er der følgende regionalpolitiske fora:
◦ Hvordan hjælper vi unge, der står udenfor? (afsluttet)
◦ Hvordan forhindrer vi, at blomsterne forsvinder? (afsluttet)
◦ Hvordan får vi flere til at stige på? (afsluttet)
◦ Hvor finder vi arbejdskraften? (i gang)
◦ Hvordan mindsker vi forbruget? (i gang)
◦ Hvordan får vi arealer nok til den grønne omstilling? (efteråret 2024)
◦ Hvad gør vi, når vandet kommer? (foråret 2025)
• Når alle otte regionalpolitiske fora har afleveret deres anbefalinger i løbet af 2024/2025, bliver de indarbejdet i den kommende regionale udviklingsstrategi.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...