Illustration: Andel af aktive drikkevandsboringer, hvor der i perioden 10. sep. 2020 til 10. sep. 2025 er fundet pesticidrester. Kilde: DN
De danske vandværker kan i fremtiden få svært ved at levere rent drikkevand til danskerne – i hvert fald uden at skulle rense vandet først. Drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er blandt andet truet af pesticider, som vandværker stadig oftere finder rester af.
I løbet af de seneste fem år er der fundet pesticidrester i aktive drikkevandsboringer i 95 af landets 98 kommuner. Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af et udtræk fra GEUS-databasen Jupiter. Her indberetter vandværkernes laboratorier løbende målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.
Alene i Favrskov Kommune er der over de seneste fem år fundet pesticidrester i 36 ud af 80 aktive drikkevandsboringer undersøgt i perioden. Det svarer til 45 procent. I fem af boringerne var grænseværdien for drikke- og grundvand endda overskredet.
Vandværkerne skal udtage en vandprøve fra de aktive drikkevandsboringer til analyse for blandt andet pesticider minimum hvert femte år. Derfor er opgørelsen lavet for en femårig periode.
Behov for grundvandsparker
Selvom det ikke er alle boringer, der bliver testet hvert år, understreger tallene, at der er et akut behov for en langt bedre beskyttelse af drikkevandet, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
– Det kan efterhånden ikke komme bag på nogen, at problemet er så udbredt i Danmark. Vi har nu flere år i træk kunnet konstatere, at der bliver fundet pesticidrester i over halvdelen af de danske boringer, der bliver testet. Det er indiskutabelt, at der er behov for en langt bedre beskyttelse af vores drikkevand, hvis også vores børn og børnebørn skal have glæde af rent drikkevand i fremtiden uden en kæmpe ekstraregning for rensning, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Hun tilføjer, at det ikke alene er vigtigt at komme helt i mål med beskyttelsen af områderne lige omkring de sårbare drikkevandsboringer, der ellers har været en stor udfordring i mange kommuner. Ifølge præsidenten haster det også med at beskytte de store arealer, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet, ved at etablere grundvandsparker, hvor man hverken må bruge pesticider eller andre giftstoffer.
Man kan trygt drikke vandet
Selvom der på landsplan er fundet pesticidrester over grænseværdien i godt hver syvende boring, kan danskerne trygt drikke vandet fra hanen. Sådan lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA, der understreger, at alt drikkevand herhjemme overholder myndighedernes bestemmelser for rent drikkevand.
– Det er ikke drikkevandet i hanen, der er forurenet. Det er lageret af grundvand, vi får drikkevandet fra, der bliver stadig mere forurenet. Vandselskaberne har ansvaret for at levere drikkevand, der lever op til myndighedernes krav, siger Carl-Emil Larsen, administrerende direktør i DANVA. Men når lagrene i grundvandet bliver stadig mere forurenede, så bliver det sværere at finde den kvalitet af drikkevand, der er behov for.
– Det er hele årsagen til, at vi skal beskytte de sårbare grundvandsdannende områder, så der ikke sker en yderligere påvirkning med pesticider og kemikalier. Det er afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand til borgere, hospitaler, industri og landbrug bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier, siger Carl-Emil Larsen.
Vandværkerne analyserer deres boringer for miljøfarlige stoffer. Hvis koncentrationen overstiger grænseværdien for rent vand, bliver det ikke sendt ud til forbrugerne.
Tidligere tog man boringer ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider. I dag bliver vandværkerne dog oftere og oftere tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet, så myndighedernes krav bliver overholdt.