PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

663e52e5-f45b-4037-b411-240b6b619078
Landmanden vil være fri. Bare ikke for egen regning...
DSCN0153
UGENS NATURBILLEDER nr. 184
cc13a74e-bea0-4cc3-8d47-147c65cf491c-w_576_h_2000
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge
politilogo
112
To udenlandske mænd anholdt og spirituspåvirket bilist anholdt efter vanvidskørsel
Favrskov Kommune erhverv
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Favrskov fastholder sin position i den bedste tredjedel
Byråd
Et samlet byråd står bag forslag til budget for 2027-30 i Favrskov
0ac4ce0e-158b-464c-96e4-c89eb322786f-w_576_h_2000
Punktum dk rykker vigtig post til e-Boks for at stoppe svindlere
Traktorer
Huskede du lige skattereglerne, kære landmand!
Skærmbillede 2026-08-31 213554
I Favrskov vælger 6 ud af 10 elever med lave karakterer gymnasiet
depositphotos_302518534-stock-photo-mcdonalds-exterior-golden-arches-sign
McDonald åbner ny restaurant i Ødum

Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge

Et samlet regionsråd har indgået aftale om Region Midtjyllands budget for 2027. Foto. Region Midtjylland

Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027. 

Natten til torsdag 3. september kunne repræsentanter for alle 10 partier i Regionsrådet i Region Midtjylland skrive under på aftalen om regionens budget for 2027. Budgettet bliver startskuddet til en markant forandring af det midtjyske sundhedsvæsen.

Fra 1. januar 2027 træder centrale dele af sundhedsreformen nemlig i kraft, og Region Midtjylland overtager en række nye sundhedsopgaver fra kommunerne.

Udover de prioriteringer Regionsrådet besluttede i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet, har partierne med budgetaftalen prioriteret i alt 269 mio. kroner yderligere til nye initiativer. Af dem går 152,1 mio. kroner til det nære sundhedsvæsen. Heraf 40 mio. kroner til prioritering i de fem sundhedsråd, som får en central rolle i at udvikle sundhedstilbud tættere på borgerne i samarbejde mellem region og kommuner.

Aftalen giver 100 mio. kroner til at ruste hospitalerne til at imødekomme udviklingen med flere ældre patienter og stigende udgifter til behandling og sikrer samtidig et markant løft af psykiatrien med særligt fokus på børn og unge.

– Vi har lavet en aftale, der både tager fat på de store forandringer og på helt konkrete problemer, patienter oplever i dag. Vi giver sundhedsreformen en god start og samtidig investerer vi i stærke hospitaler, vi styrker psykiatrien og sikrer, at børn og unge i mistrivsel får hurtigere og bedre hjælp. Det er en budgetaftale, jeg er stolt af, og jeg vil gerne takke alle regionsrådets partier for at tage ansvar for et stærkt og sammenhængende sundhedsvæsen i hele regionen, siger regionsrådsformand Anders G. Christensen (V).

Varigt løft til børn og unge

 Ud over de 87,5 mio. kroner i 2027 og 32,8 mio. kroner i 2028, som børne- og ungepsykiatrien i regionen tilføres gennem regeringens akutpakke, er forligspartierne enige om at et varigt regionalt løft, når de statslige midler udløber. Fra 2029 afsættes 32,8 mio. kroner årligt til blandt andet at nedbringe ventetider på udredning.

Samtidig afsættes 25 mio. kroner årligt fra 2027 til en styrket indsats for børn og unges trivsel i det nære sundhedsvæsen. Indsatsen skal prioriteres af sundhedsrådene og sikre, at flere børn og unge får hjælp, før hospitalspsykiatrien kommer i spil.

– Vi har store forventninger til, at det reelt kommer til at gøre en forskel for vores børn og unge. Det skal ske ved, at vi – kommunerne og regionen – binder os tættere sammen i at løse en fælles opgave, siger Anders G. Christensen (V).  

Betalingsfri parkering til patienter

Med Budget 2027 fastholder partierne ambitionen om betalingsfri parkering for patienter og pårørende. Ordningen indføres gradvist på de enkelte hospitaler i takt med, at de praktiske forhold og parkeringskapaciteten gør det muligt.

Først ved regionshospitalet Silkeborg, hvor det indføres fra 1. januar 2028. På Regionshospitalet Randers implementeres betalingsfri parkering 1. maj 2028 i forbindelse med byggeriet af VITA. Begge steder indføres 3 timers tidsbegrænset betalingsfri parkering for pårørende.

I løbet af 2029 forventes betalingsfri parkering for patienter indført på Aarhus Universitetshospital. Her skal der først sikres tilstrækkelig kapacitet. Det samme gælder for Regionshospitalet Horsens. Her kræver løsningen dog tilpasning af lokalplanen, og der vil derfor gå op mod tre år, før byggeriet kan gå i gang.

– De beregninger, vi har fået i løbet af 2026, viser, at en ordning med gratis parkering for alle bliver markant dyrere end forventet og risikerer at skabe parkeringskaos rundt om vores hospitaler. Det har vi været nødt til at finde en løsning på, og jeg er glad for at alle partier har påtaget sig det ansvar. Nu sikrer vi betalingsfri parkering til patienter – og pårørende i det omfang, det er muligt – og vi indfører løsningerne på vores hospitaler i takt med, at det praktisk kan lade sig gøre, siger Anders G. Christensen (V). 

Insulinpumper, fodterapeuter og demens

Budgetaftalen indeholder desuden en række konkrete forbedringer for forskellige patientgrupper.

Bl.a. skal en pulje på 13 mio. kroner årligt, sikre at flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper på regionens hospitaler. Der afsættes også midler til socialsygeplejersker på hospitalerne.

Desuden afsætter aftalen 6,3 mio. kroner årligt til bedre udredning for demens. Indsatsen skal laves i samarbejde mellem hospitalerne og det nære sundhedsvæsen.

På høreområdet afsættes penge til øget kapacitet, ligesom patienter skal kunne få bedre hjælp til blandt andet at koble deres høreapparater til apps.

– Vi investerer på de lange linjer i fremtidens sundhedsvæsen, men har samtidig prioriteret en række initiativer, som kan gøre en meget konkret forskel i patienternes hverdag. Nogle gange kræver store forbedringer ikke nødvendigvis de største beløb. Det handler også om at sætte ind dér, hvor pengene gør mest gavn for patienterne, siger Anders G. Christensen (V).

Milliarder til bygninger og nyt udstyr

Sammen med Budget 2027 godkender Regionsrådet Investeringsplan 2027-2035. Planen fastlægger regionens investeringer i blandt andet nye byggerier, renovering af eksisterende bygninger, it og medicoteknisk udstyr i de kommende år.

– Vores hospitaler skal også være velfungerende om fem, ti og tyve år. Derfor er vi nødt til både at løse de synlige problemer her og nu og investere langsigtet i bygninger, udstyr og teknologi. Med investeringsplanen sætter vi en retning for de kommende års store investeringer i det midtjyske sundhedsvæsen, siger Anders G. Christensen (V).

Del denne nyhed:

Fik du læst?

Byråd
Et samlet byråd står bag forslag til budget for 2027-30 i Favrskov
22bc5a25-5528-4bb4-b65c-8cffb13f7a5d-w_576_h_2000
Regionshospitalet Randers får otte nye matrikler efter nytår
978cc5fc-76ea-43df-a97a-ea372f7ddbe5
Tavshed er vel også et svar...
Terrorplaner
”Rettidig omhu” kræver ikke, at vi allerede har alle svarene