PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Illustration
Fra vores egen verden: PingvinNyt.dk i ”nye klæder”
nyvalgt byråd
Det kommende byråd i Favrskov officielt konstitueret
billede byrådssalen
Lad os handle lokalt – ellers mister vi det, der gør vores byer levende
Eva og Aston
Har vi kønsopdelt svømning i Favrskov Kommune?
vegetables-1584999_1280
Knap 9 ud af 10 ønsker lavere priser på sunde fødevarer
382391ab-5f23-4724-9921-c4a11a0e57cc
Favrskov Kommune nr. 46 på listen: Udfasning af oliefyr inden 2030
woman-4117523_1280
Plejehjemsbeboere giver topplacering til Favrskov
en-mand-med-en-ged-paa-side-251
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
3d221146-ae17-4179-bd1e-e4a10891d8e7-w_960
Aarhus Airport sikret!
AL SYDBANK
AL Sydbank er en realitet – fusionen er godkendt hos aktionærer og myndigheder

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk

I Favrskov Kommune taler vi meget om arbejdsstyrke, erhvervsliv og velfærd. Men sandheden er, at ingen af delene kan hænge sammen uden sunde borgere. Et langt og godt arbejdsliv kræver, at man holder sig fysisk aktiv – og det samme gør et godt og værdigt seniorliv. Derfor foreslog vi Konservative i budgetforhandlingerne, at Favrskov skulle fjerne gebyret for selvtræning i kommunens træningscenter i Sundhedshuset.

Det handler ikke om luksus. Det handler om sund fornuft.
Kommunens træningsfaciliteter er allerede etableret og finansieret – og mange borgere, både erhvervsaktive og pensionister, bruger dem for at vedligeholde helbred og livskvalitet. Et gebyr på selvtræning virker for nogle som en lille ting, men for mange er det en reel barriere. Hvis bare nogle få borgere vælger træningen fra, fordi det koster penge, risikerer vi at betale regningen senere – i form af flere sygedage, kortere arbejdsliv og større sundhedsudgifter.

Som erhvervsordfører ser jeg sundhed som en investering i arbejdskraften.
Vi har brug for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet – ikke af pligt, men fordi de har lyst og helbred til det. Vi skal skabe rammer, der motiverer til bevægelse, ikke gør det dyrere at tage ansvar for sin egen sundhed.

Desværre valgte et flertal i byrådet at forkaste vores ændringsforslag. Jeg mener, det var en kortsigtet beslutning.
Det er let at sige nej til små ændringer, men de små skridt er ofte dem, der gør den største forskel – både for det enkelte menneske og for kommunens økonomi på lang sigt.

De Konservative vil fortsat arbejde for en kommune, hvor det skal være nemt og naturligt at leve sundt – uanset alder og indkomst. Et stærkt Favrskov bygger på frie, ansvarlige og sunde borgere.

Læserbreve er altid velkomne her på nyhjemmeside.pingvinnyt.dk/.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

nyvalgt byråd
Det kommende byråd i Favrskov officielt konstitueret
Eva og Aston
Har vi kønsopdelt svømning i Favrskov Kommune?
382391ab-5f23-4724-9921-c4a11a0e57cc
Favrskov Kommune nr. 46 på listen: Udfasning af oliefyr inden 2030
woman-4117523_1280
Plejehjemsbeboere giver topplacering til Favrskov