Af Søren Lahn Sloth, Folketingskandidat for SF i Østjylland

Lad det være sagt med det samme: Det er ikke alle børn og unge, der kan trives og udvikle sig i folkeskolen. Derfor skal der være alternative muligheder, der tilgodeser disse børns særlige behov. Det skal dog grundlæggende være sådan, at de fleste børn skal kunne udvikle sig i vores fælles folkeskole.
Det kræver langt bedre rammer og ressourcer for at dække det mangfoldige behov, som en inkluderende skole kræver.
SF ønsker :
– Fleksible rammer med almenklasser og specialklasser, som dækker børns akutte behov
– Et tilstrækkeligt og veluddannet personale.
– Tid til forberedelse og samarbejde for det pædagogiske personale
– Tolærerordninger i almen- og specialklasserne.
SF kræver også flere ressourcer til at støtte børn og unge, der udskilles fra almenklasser til specialklasser, så de hurtigst muligt kommer til at føle sig som en del af deres nye fællesskab. Det er vigtigt, hvis de skal falde godt tilpas.
En stemme på mig er en stemme for at skabe de rigtige rammer og afsætte de nødvendige ressourcer til at sikre, at vores fælles folkeskole kan være inkluderende for alle børn.
Læserbreve og debatindlæg er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.