Der er få ting, der kan samle danskerne som udsigten til en fridag. Og endnu færre ting, der kan splitte os som udsigten til at få den igen – men med en kvittering.

Da SMV-regeringen i sin tid besluttede at afskaffe Store Bededag fra 1. januar 2024, blev det solgt som en økonomisk nødvendighed. Danmark skulle arbejde mere, sagde man. Nationens BNP stod angiveligt og kiggede trist ud ad vinduet, mens danskerne spiste varme hveder.

Til gengæld fik månedslønnede en kompensation: et særligt tillæg på 0,45 procent af årslønnen. En slags økonomisk plaster på såret. Eller som nogle ville kalde det: “Bededagstillægget”.

For en gennemsnitlig social- og sundhedsassistent med en månedsløn omkring 35.000 kroner betyder det cirka 1.900 kroner om året. Ikke noget, der finansierer en tur til Mallorca – men nok til et par ekstra pakker smør til hvederne.

Men politik er dynamisk. Eller som man siger på Christiansborg: “Det kommer an på valget.”

Hvis der efter næste folketingsvalg opstår et rødt flertal, vil presset for at genindføre Store Bededag næsten være lige så uundgåeligt som køen hos bageren torsdag aften. Og så opstår det klassiske politiske dilemma:

Man kan godt give folk deres fridag tilbage – men hvad gør man så med pengene?

Her begynder den økonomiske teologi at blive interessant.

Logikken siger nemlig, at hvis fridagen genindføres, så bortfalder kompensationen for at have mistet den. Det betyder i praksis, at de cirka 0,45 procent forsvinder igen.

For vores SoSu-assistent med de 35.000 kroner om måneden svarer det til omtrent 1.900 kroner om året.

Altså:
Fridagen kommer tilbage.
Pengene forsvinder.

I praksis kan det komme til at føles som om, man betaler entré for at holde fri.

På en måde er det også en smuk cirkel. Først arbejdede danskerne mere for at styrke økonomien. Derefter kan de måske betale lidt for at arbejde mindre igen. En slags national fitnessøvelse i arbejdsudbud.

Der vil naturligvis være politiske forklaringer:

Nogle vil sige, at det er “helt naturligt”, fordi kompensationen jo netop blev givet for den ekstra arbejdsdag.

Andre vil mene, at det er rimeligt at betale for en fridag – især hvis den inkluderer varme hveder.

Og enkelte økonomer vil muligvis påpege, at vi nu har opfundet verdens første helligdag med abonnementsordning.

På den positive side vil danskerne igen kunne samles torsdag aften før Store Bededag for at spise varme hveder og diskutere politik.

Denne gang dog med en lille ekstra tanke i baghovedet:

De smager måske lidt bedre, når man ved, at man selv har betalt for dem…

”SYNSPUNKT” skrives og redigeres af PingvinNyt.dk’s redaktør, Eigil Jacobsen,

og klummen sætter som oftest respektløst og unuanceret fokus

på både store og små finurligheder, nyheder og tildragelser, og hvor navnlig politik

og politikere fylder meget. Både lokalt, regionalt og nationalt.

Hensigten med klummen er først og fremmest at skabe debat og eftertanke,

og indholdet er alene udtryk for skribentens egne holdninger.