PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

landsretten
Tyveri i butikker er ikke småting – det koster arbejdspladser
1e41d531-03c6-4312-b7e7-9e9981413f52
I Favrskov Kommune skynder man sig langsomt
René Schneider 2024
Elnettet må ikke blive en stopklods for udviklingen i Favrskov
DSCN0961
UGENS NATURBILLEDER nr. 161
307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Er det sådan, vi vil behandle dem, der byggede Danmark?
b29541b2-c1ff-41bc-b8a8-74125c41ec0f
I Favrskov Kommune får over halvdelen af borgerne ret til tidlig pension med nyt forslag
20260309_170441
”Grav lortet op!”
329418db-ca6c-46bb-ab60-6008313b7e3a
FV26: 3 folkeskoler lukket i Favrskov Kommune siden kommunalreformen
Sådan set
Formueskat er rettidig omhu
307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Kærshovedgård afslører et system uden konsekvenser

Pressemeddelelse fra Favrskov Forsyning:

Taksterne for 2026 er vedtaget

Favrskov Kommunes byråd har på byrådsmødet den 25. november 2025 godkendt taksterne for 2026 inden for spildevands- og affaldsområdet. Overordnet set bliver det lidt dyrere at være kunde i Favrskov Forsyning til næste år.

Spildevand – Lille stigning

Prisen for vandafledning stiger fra 50 kr. i 2025 til 54,50 kr. i 2026. Det betyder, at en husstand med et årligt vandforbrug på 150 m³ vil opleve en prisstigning på 675 kr., hvilket svarer til 8 %, så den samlede regning bliver 8.925 kr. i 2026 (mod 8.250 kr. i 2025). Det faste bidrag på 750 kr. forbliver uændret.

Prisen stiger primært, fordi vandforbruget, og dermed indtægtsgrundlaget, er faldende. Renseanlæggene renser en vandmængde, der er ca. 3 gange større end den del, der kommer fra husholdninger og virksomheder, og derfor får faldet i vandforbruget ikke en indvirkning på omkostningerne ved at drive en spildevandsforsyning.

En sammenligning af takster blandt spildevandsselskaber i Østjylland viser, at Favrskov spildevandstakster for en familie og en mellemstor virksomhed prismæssigt ligger i midten af de østjyske selskabers takster for 2025. I 2026 forventes Favrskov Spildevands takster for en familie stadig at være placeret i midten af de østjyske spildevandsselskaber.

Taksten for årlig tømning af septiktank fastholdes til 840 kr. i 2026.

Affald – producentansvar giver et fald

På affaldsområdet vil den samlede udgift til indsamling af affald og brug af genbrugspladser for en almindelig husstand falde – fra 4.243 kr. i 2025 til 3.887 kr. i 2026.

Faldet skyldes indførelsen af producentansvaret for emballage, hvor producenterne nu skal betale en del af omkostningerne til håndtering af emballageaffaldet. Favrskov Affalds samlede omkostninger til håndtering af emballage m.v. udgør 11,8 mio. kr. Heraf dækker producenterne 7,4 mio. kr. (62,5 %), mens kunderne betaler de resterende 4,4 mio. kr. (37,5 %). Indførsel af producentansvaret gør, at taksten for tømning af genbrugsbeholderen falder. Prisen i 2026 vil udgøre 1.173,75 kr., hvilket er et fald på 376,25 kr. svarende 24 %. I 2025 udgjorde taksten 1.550 kr.

Prisen for indsamling af rest- og madaffald får en mindre stigning. I 2026 vil en husstand med en 240 liters beholder betale 1.099 kr., hvilket er en stigning på 1,95 %. I 2025 udgjorde taksten 1.078 kr.

Prisen for anvendelse af genbrugspladserne forbliver uændret fra 2025 til 2026 og udgør fortsat 1.615 kr. for almindelige husstande og 1.290 kr. for etageejendomme.

Virksomheder: Uændrede takster

For virksomheder forbliver taksterne for brug af genbrugspladser også uændrede i 2026. En håndværkervirksomhed vil skulle betale 10.750 kr. for et årsabonnement til den første bil. For øvrige virksomheder koster det 4.250 kr. pr. bil. Gebyret for betaling pr. besøg fastholdes ligeledes til 300 kr. i 2026. Opkrævning sker via scanning af nummerplade.

Økonomien skal balancere

Taksterne for affalds- og spildevandsområdet er fastsat ud fra princippet om, at økonomien skal “hvile i sig selv”. Dette betyder, at eventuelle over- og underskud overføres til fremtidige takster.

 

Del denne nyhed:

Fik du læst?

landsretten
Tyveri i butikker er ikke småting – det koster arbejdspladser
1e41d531-03c6-4312-b7e7-9e9981413f52
I Favrskov Kommune skynder man sig langsomt
b29541b2-c1ff-41bc-b8a8-74125c41ec0f
I Favrskov Kommune får over halvdelen af borgerne ret til tidlig pension med nyt forslag
20260309_170441
”Grav lortet op!”