I Danmark er vi stolte af vores drikkevand. Vi åbner hanen og forventer, at vandet er rent, naturligt og sikkert at drikke – uden avanceret rensning. Men den selvfølgelighed er i stigende grad under pres.
I Favrskov Kommune kan syv vandboringer være i fare for at måtte lukke. Årsagen er et for højt indhold af nitrat i grundvandet. Hvis nye grænseværdier for nitrat i drikkevandet – på 6 milligram per liter – bliver indført, vil disse boringer enten skulle lukkes eller også vil vandet skulle renses, før det kan sendes ud til forbrugerne.
Problemet er langt fra lokalt. Ifølge Danva og Miljøstyrelsen er vandboringer i hele 60 af landets 98 kommuner påvirket af nitrat. Dermed er sagen blevet et nationalt politisk spørgsmål – ja, nærmest et decideret drikkevandsvalg.
En international ekspertgruppe har anbefalet at sænke grænseværdien for nitrat for at mindske risikoen for blandt andet tarmkræft. Det stiller Danmark over for et svært valg: Skal vi acceptere dyrere løsninger for at beskytte drikkevandet, eller skal vi fortsætte med den nuværende praksis og leve med risikoen?
I Folketinget er partierne dybt uenige. Nogle mener, at der bør indføres generelle forbud mod sprøjtning og gødskning på landbrugsjord, der ligger over områder, hvor vi indvinder drikkevand. Andre advarer mod for vidtgående restriktioner for landbruget og de økonomiske konsekvenser, det kan få.
Men uanset hvilken løsning politikerne vælger, melder det uundgåelige spørgsmål sig: Hvem skal betale?
Nitrat i grundvandet skyldes primært udledninger fra landbruget – især gylle fra den store svineproduktion. Derfor er det oplagt at spørge, om forureneren bør betale. Men regningen kan også ende hos vandforbrugerne gennem højere vandpriser, hos kommunerne eller i sidste ende hos staten – og dermed skatteborgerne.
Samtidig diskuteres det, om landmænd skal kompenseres økonomisk, hvis de pålægges restriktioner for at beskytte grundvandet. For nogle virker det paradoksalt, at man først kan forurene og derefter modtage betaling for at lade være.
På landsplan kan regningen for at sænke nitratindholdet i drikkevandet løbe op i milliarder. Og den regning er ikke opstået ud af det blå. Den er resultatet af mange års politisk tøven og manglende handling – samtidig med at landbrugets påvirkning af grundvandet har været kendt i årtier.
Derfor er risikoen stor for, at det i sidste ende bliver skatteborgerne, der kommer til at betale.
Spørgsmålet er, om vi som samfund vil fortsætte med at reagere, når skaden allerede er sket – eller om vi endelig vil begynde at beskytte vores drikkevand, før det er for sent. Rent grundvand er en af Danmarks vigtigste naturressourcer. Hvis vi først mister det, bliver det både dyrt og svært at få tilbage.
