|

Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten

Et samlet regionsråd har indgået forlig om budget 2025, der sætter fart på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre

Et samlet regionsråd har indgået forlig om budget 2025, der sætter fart på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre

Foto: Region Midtjyllands medlemmer underskriver budgetaftalen

Patienter i Region Midtjylland skal have sundhedstilbud tættere på deres hjem, og der skal sikres hurtigere adgang til behandling. Sådan lyder centrale elementer i den budgetaftale 2025, som et samlet regionsråd indgik tirsdag 5. september.
– Med budgetaftalen styrker vi hospitalerne, så de er rustet til de store udfordringer, sundhedsvæsnet som helhed står over for. Samtidig har vi nu skabt rammerne for, at midtjyderne i fremtiden får sundhedstilbud og behandling tættere på deres bopæl. Sundhedsvæsnet er under forandring i disse år. Også i Region Midtjylland, og jeg vil gerne rose regionsrådet for en rigtig god aftale, der griber ansvaret for den forandring og på samme tid sikrer penge til en række initiativer, der direkte gavner patienterne, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Med budget 2025 fordeler regionsrådet et samlet budget på 34,5 mia. kroner til regionens tre hovedområder. Sundhed, socialområdet samt regional udvikling.

Sundhed tættere på borgerne
Aftalen er præget af et sundhedsvæsen, der er presset af både ventelister, mangel på medarbejdere og stadigt stigende efterspørgsel på sundhedstilbud som følge af en befolkning, hvor der kommer markant flere ældre i de kommende år. Regionen står dog på et robust økonomisk grundlag på baggrund af Politisk spareplan 2024 og en god økonomiaftale for 2025.
Med budgetaftalen fordeler regionsrådet 96,6 mio. kroner til hospitalerne, så de kan møde fremtidens øgede efterspørgsel på behandling. 25 mio. kroner bliver afsat til initiativer, der skal sikre sundhedstilbud så tæt på patientens hjem som muligt. Der nedsættes et midlertidigt politisk udvalg, som, sammen med relevante eksperter, skal afdække, hvor der kan ske etablering eller udflytning af tilbud til det nære sundhedsvæsen inden for rammerne af regionens eksisterende sundhedshuse.

Slut med flersengsstuer i psykiatrien
På psykiatriområdet ønsker regionsrådet at understøtte den udvikling, der er i gang på baggrund af den psykiatriplan, regionsrådet vedtog i december 2023. Herunder skal flersengsstuer være afskaffet medio 2026, og der skal øget fokus på bl.a. traumebaseret behandling, forsøg med nedtrapning af medicin og anvendelse af psykoterapi.
– Der er brug for forandringer i behandlingen af vores psykiatriske patienter. Derfor har vi gennem flere år prioriteret midler til bl.a. hurtigere udredning og kapacitet. Der er et stort og vigtigt arbejde i gang som stiller høje krav til medarbejdere og ledere om nytænkning af både behandlingsformer og tilgange. Med budgetforliget ønsker vi at sende et signal om, at vi politisk bakker op om det arbejde, siger Anders Kühnau.

Revideret helhedsplan for Silkeborg
Med budgetaftalen cementerer regionsrådet sine ambitioner for Regionshospitalet Silkeborg, som en vigtig del af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland med fokus på hurtige udredningsforløb i Medicinsk Diagnostisk Center og hurtig udredning og behandling af patienter i Center for Planlagt Kirurgi.
Der afsættes 5 mio. kroner til styrkelse af kapaciteten i Center for Planlagt Kirurgi. Derudover skal der med udgangspunkt i det allerede afsatte beløb på 78 mio. kr. i anlægsmidler til Regionshospitalet Silkeborg udarbejdes en revideret helhedsplan for hospitalet i løbet af efteråret 2024.

Socialområde i udvikling
De otte regionale specialområder løser i dag nogle af de mest krævende opgaver for kommunerne på det mest specialiserede socialområde. I budgetaftalen 2025 fremhæver partierne i regionsrådet et ønske om at udvikle og styrke regionens position som en attraktiv samarbejdspartner for kommunerne på socialområdet med udgangspunkt Visions- og udviklingsplan for Socialområdet i Region Midtjylland, der blev vedtaget i 2023.

Bredt samarbejde om den regionale udvikling
På det regionale udviklingsområde er der balance i økonomien i den kollektive trafik. Regionsrådet fremhæver i budgetaftalen bl.a. sin ambition om, at regionen styrker sin indsats på klimaområdet, så regionen også i fremtiden er en markant aktør på området.
Det skal ske i stærke partnerskaber med kommuner, vidensinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører.

Byggeri og anlæg
Region Midtjyllands anlægsramme er på 831 mio. kroner. Sammen med budget 2025 godkender regionsrådet Investeringsplan 2025-2033. Investeringsplanen rummer regionens egne rammer for nye byggerier, renoveringer, it og medicotekniske investeringer.
Det er en forudsætning i Investeringsplan 2025-2033, at anlægsrammen i årene 2026-2033 forbliver på samme niveau som i 2025.
Region Midtjyllands budget bliver vedtaget endeligt på regionsrådsmødet 25. september 2024. 

Fakta om budgetforlig 2025
• Region Midtjyllands har et samlet budget på 34,5 mia. kroner fordelt på tre hovedområder:
◦ Sundhed: 32,1 mia. kr. (incl. anlæg på 0,8 mia. kr.)
◦ Social: 1,8 mia. kr. (incl. anlæg på 0,07 mia. kr.
◦ Regional Udvikling: 0,6 mia. kr. (ingen anlæg)
• Aftale om Budget 2025 for Region Midtjylland er vedtaget af et samlet regionsråd.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...