|

Samarbejde og millionbevilling baner vej for stort naturområde ved Hadsten

Favrskov Kommune får snart et nyt stort naturområde tæt på Hadsten bycentrum. Frivillige naturentusiaster fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) Favrskov er gået sammen med Kollerup Gods og Favrskov Kommune for at skabe Kollerup Naturpark – et projekt, der støttes af Den Danske Naturfond og har til formål at fremme biodiversiteten i området

Favrskov Kommune får snart et nyt stort naturområde tæt på Hadsten bycentrum. Frivillige naturentusiaster fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) Favrskov er gået sammen med Kollerup Gods og Favrskov Kommune for at skabe Kollerup Naturpark – et projekt, der støttes af Den Danske Naturfond og har til formål at fremme biodiversiteten i området

Illustration: Arealet, der indgår i Naturpark Kollerup, er markeret med rødt. Hertil kommer dele af kommunens areal ved Ginneruplund-udstykningen mod sydvest. Der indgår både marker, eng, mose, sø, skov og overdrev. Store dele er således natur, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven

Favrskov Kommune bliver snart et nyt, grønt naturområde rigere. Frivillige naturentusiaster fra DN Favrskov har sammen med Kollerup Gods og Favrskov Kommune sat sig for at skabe Kollerup Naturpark – et projekt, som støttes af Den Danske Naturfond, og som skal fremme biodiversitet og naturpleje tæt på Hadsten bycentrum.
Det samlede naturområde på 95 hektar vil være en mosaik af forskellige naturtyper som eng, mose, skov, sø, vådområde og overdrev. Det vil også inkludere omlægning af dyrkede arealer til natur, så flere planter og dyr kan finde nye levesteder.
Ved at fjerne dele af kreaturhegnet langs Lilleåen og indføre helårsafgræsning, vil naturen i området blive mere åben og lys, hvilket vil skabe endnu bedre betingelser for områdets dyre- og planteliv. En genslynget del af Lilleåen vil yderligere styrke biodiversiteten.
Favrskov Kommune har også tilføjet egne arealer til projektet, hvilket harmonerer perfekt med kommunens politik om at fremme biodiversitet og samarbejde om at skabe bedre betingelser for en rig og mangfoldig natur.

Hos DN Favrskov er begejstringen stor over de muligheder, projektet bringer med sig. “Det er en enestående mulighed for at give naturen mere plads – og fremme en større mangfoldighed af spændende planter og dyr. Det bliver jo tilmed en udvikling, som vi alle får mulighed for at opleve på nærmeste hold,” siger Søren Westermann, projekttovholder fra DN Favrskov.
Det eksisterende netværk af vandreruter og stier vil blive bevaret, og der vil blive arrangeret guidede ture, så borgerne nemt kan komme tættere på naturen og følge med i udviklingen.

Samarbejde er nøglen
I 2022 nedsatte DN Favrskov en arbejdsgruppe med fokus på at finde områder, hvor der kunne skabes mere plads til naturen. Arealet ved Kollerup Enge blev hurtigt udpeget som det største potentiale. Det viste sig, at ejerne af Kollerup Gods, Pia og Niels Christian Selchau-Mark, havde de samme ambitioner om at skabe mere vild natur. Dette førte til et frugtbart samarbejde mellem godset, kommunen og DN Favrskov.
Fra Niels Christian Selchau-Mark lyder det begejstret: “For os på Kollerup er Kollerup Naturpark mere end blot et projekt – det er en del af vores livsmission. Vi står midt i store klima- og biodiversitetsudfordringer, og det er afgørende, at vi ikke kun taler om forandring, men også handler. Jeg tror på, at vi alle kan tage ansvar og skabe positive forandringer, uanset hvor vi befinder os i livet, og hvad vi har at arbejde med. For min mor og mig handler det om at være ansvarlige forvaltere af den jord, der er betroet os, og bidrage til, at fremtidige generationer kan opleve en grønnere fremtid med mere vild natur. At vi kan realisere projektet i samarbejde med stærke partnere som DN Favrskov og Favrskov Kommune, og med støtte fra Den Danske Naturfond, er fantastisk. Det vil give et varigt løft til naturen og biodiversiteten i og omkring Hadsten.”

FAKTA:
• Område: Kollerup Naturpark, 95 hektar på begge sider af Lilleåen.
• Partnere: Kollerup Gods, DN Favrskov og Favrskov Kommune.
• Finansiering: Den Danske Naturfond.
• Naturtyper: Eng, mose, skov, sø, vådområde og overdrev.
• Tiltag: en genslynget Lilleå, omlægning af dyrkede marker til natur, fjernelse af kreaturhegn, helårsafgræsning – også ind i skovområder.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...