|

Sangkraftcentre vil bruge sang til at skabe et kærligt rum til de unge på FGU og i 10. klasse

Nyt “LYD PÅ”-projekt under Kulturring Østjylland skal i et tværkommunalt samarbejde mellem tre sangkraftcentre fra Favrskov, Syddjurs og Skanderborg undersøge, om sang kan bruges til at skabe et rummeligt fællesskab blandt unge

I løbet af skoleåret 24/25 vil unge på FGU i Ryomgård, FGU Hørning samt 10. klasse fra Center 10 i Hammel modtage en helt særlig tilrettelagt undervisning, der handler om at værne om de unges mentale helbred og fællesskabet med hinanden i klassen gennem sang og kreativitet.
Projektet hedder LYD PÅ og er et tværkommunalt samarbejde mellem tre sangkraftcentre i Favrskov, Skanderborg og Syddjurs kommuner. Samarbejdet er en del af Kulturring Østjylland under indsatsen ’Kultur og sundhed for børn og unge’. Igennem hele skoleåret 24/25 kommer LYD PÅ på skoleskemaet en gang om ugen på de tre skoler.
Undervisningen bygger på gode resultater fra et pilotprojekt i Roskilde, hvor interviews og observationer med og af deltagere og personale viste, at deltagelse i LYD PÅ kan give:
• Tryggere forhold til egen stemme og større mod til at synge og udtrykke sig overfor andre
• Følelse af mestring
• En måde at håndtere svære følelser – det man ikke kan sige, kan man somme tider synge
• En følelse af mening
• En tiltrængt pause fra svære følelser
Håbet er at styrke samhørigheden

– Vi er godt klar over, at det at bruge sang i hverdagen kan være udfordrende for både de unge og deres lærere, men vi tror på, at vi har en form, der kan rumme den usikkerhed og med tiden skabe et fællesskab, der kan noget særligt, fortæller Elise Kokholm, leder af Sangkraft Favrskov og Sangkraft Syddjurs,
I takt med at flere unge oplever ensomhed og stress, er det vigtigere end nogensinde at tilbyde dem et frirum, hvor der ikke er fokus på at skulle præstere, men på at være sammen, fx om at synge og grine og lytte til hinanden. Sang og musik er en stærk katalysator for fællesskab, og LYD PÅ-projektet har til formål at udnytte denne kraft til at fremme samhørigheden blandt de unge.

– Der er ikke noget quickfix i forhold til at skabe fællesskaber i nye rammer, men uanset hvordan man har det, har man krav på at blive hørt og taget ordentligt hånd om. Derfor laver vi et forløb over et helt år, så der er tid for de unge til at finde ind i formen og være medskabere af den, siger Alice Vestergård, leder af Skanderborg Synger,
Sideløbende med at sangen er at finde på skoleskemaet en gang om ugen, bliver to undervisere fra hver skole uddannet i faget og fulgt af en sangkonsulent fra Sangens Hus, som er med i undervisningen 12 gange i løbet af året. Forhåbningen er, at underviserne selv kan varetage undervisningen, så den kan fortsætte, når projektet slutter.

Fakta:
• LYD PÅ er et forløb, der er udviklet i samarbejde mellem Sangens Hus og sangkraftcenteret Roskilde Synger, hvor man gennem sang og sangaktiviteter arbejder med recovery og rehabilitering.
• LYD PÅ i Kulturring Østjylland vil bygge videre på erfaringerne fra Roskilde og undersøge, hvordan sang kan styrke samhørigheden på en ungdomsårgang på FGU og i 10. klasse.
• LYD PÅ handler om at skabe et kærligt rum, hvor man kan sætte lyd på, hvordan man har det, og hvor der bliver lyttet til hinanden.
• Projektet løber fra august 2024 – juni 2025
• Projektet er finansieret af Kulturring Østjylland med 130.000 kr.
• Projektet afvikles i samarbejde med Sangens Hus, FGU Hørning, FGU Ryomgård og Center 10 i Hammel
• Læs mere om LYD PÅ på sangenshus.dk/lyd-paa
• Læs mere om Sangkraft Favrskov på sangkraftfavrskov.dk

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Valgplakater i september???

Valgplakater i september???

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Opfordring til politikere: Husk fagligheden og sæt mennesket først

Opfordring til politikere: Husk fagligheden og sæt mennesket først

Mere end hver tiende dansker bruger dagligt et hjælpemiddel for at få hver­dagen til at fungere. Men vejen til at få bevilliget et hjælpemiddel kan være tung og problematisk. Det er til trods for, at et hjælpemiddel kan være lige ... læs mere
Politiske kommentarer til bekymrende tilbagegang i erhvervsvenlighed

Politiske kommentarer til bekymrende tilbagegang i erhvervsvenlighed

Fra en 14. plads i 2023 til en 30.plads i 2024. Det er faktisk Favrskov Kommunes laveste placering i de 15 år, DI har målt erhvervsvenlighedne i danske kommuner ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 94

UGENS NATURBILLEDER nr. 94

Solen skinner, og temperaturmåleren viser sommervejr, men vi har altså taget hul på årets første efterårsmåned ... læs mere
Favrskov i bekymrende tilbagegang i erhversvenlighed

Favrskov i bekymrende tilbagegang i erhversvenlighed

Går fra 14. pladsen i 2023 til 30. pladsen i 2024 ... læs mere
Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten

Region Midtjylland styrker hospitalerne og flytter behandling tættere på patienten

Et samlet regionsråd har indgået forlig om budget 2025, der sætter fart på behandling tættere på hjemmet og prioriterer midler til en fremtid med flere ældre ... læs mere
Et løft til folkeskolerne og fokus på den grønne omstilling

Et løft til folkeskolerne og fokus på den grønne omstilling

Af Isabell Friis Madsen, Borgmesterkandidat for Socialdemokratiet Favrskov ... læs mere
Bred enighed om forslag til budget i Favrskov

Bred enighed om forslag til budget i Favrskov

Et samlet Byråd i Favrskov Kommune står bag budgetforslaget for 2025-28, der bygger på en kombination af udvidelser, reduktioner og et anlægsprogram, der i høj grad sikrer investeringer i dagtilbud, skoler og ældreområdet ... læs mere
Budgetforhandlingerne for kommunens budget 2025 – 28 er nu i slutfasen og alle byrådets  partier og løsgængere er enige

Budgetforhandlingerne for kommunens budget 2025 – 28 er nu i slutfasen og alle byrådets partier og løsgængere er enige

Budgetforslag 2025-28 offentliggøres i forlængelse af Økonomiudvalgets møde 3. september ... læs mere
Har du lyst til en god snak?  Det har vi!

Har du lyst til en god snak? Det har vi!

Af Mette Nøhr og René Schneider – byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Loading...