|

Solcelleprojekt har fået mere skov og færre solceller

Oven på et velbesøgt borgermøde og en række konstruktive høringssvar er projektet om et solcelleanlæg mellem Hadsten, Hadbjerg og Nr. Galten blevet tilpasset

Oven på et velbesøgt borgermøde og en række konstruktive høringssvar er projektet om et solcelleanlæg mellem Hadsten, Hadbjerg og Nr. Galten blevet tilpasset


20 hektar ny skov og en nedbringelse af solcellearealet til 248 hektar. Det er nogle af de mest iøjefaldende ændringer i det tilpassede projektforslag, som nu fremlægges for Byrådet med henblik på at igangsætte udarbejdelsen af et forslag til en lokalplan.

Unison Energy Partners, der står bag solcelleprojektet, har i det opdaterede projektforslag udlagt 20 hektar af projektområdet til et skovbånd langs Galten Hedevej mellem Hadsten og Nr. Galten. Ligeledes er der planlagt en sti ned gennem det nye skovstykke, så de lokale kan benytte området til fx gå- og løbeture.

I flere høringssvar er der ytret ønske om etablering af yderligere 18 hektar skov langs Kærsmindevej nordvest for Hadbjerg. I behandlingen af sagen i Plan- og Landdistriktsudvalget understregede udvalget, at de forventer, at der findes en løsning, så også dette skovstykke kan realiseres.

Borgmester i Favrskov Kommune, Lars Storgaard, ser positivt på de nye tiltag, og han håber, at det bliver muligt at skabe et projekt, som både de lokale borgere kan støtte op om og Unison Energy Partners kan realisere:
– Der er kommet rigtig mange gode forslag ind til projektet, og jeg ved, at projektmagerne har forsøgt at indarbejde så mange af disse forslag som muligt. Nu håber jeg, at alle i Byrådet vil være med til at sætte gang i den mere detaljerede planlægning, så vi gennem yderligere dialog med borgere og projektmagere forhåbentlig kan finde en god løsning for alle parter.

Formanden for Plan- og Landdistriktsudvalget, Nils Borring, noterer med tilfredshed, at der med det opdaterede projektforslag er fundet en bedre balance mellem areal til solceller og areal til rekreative formål:
– Jeg er glad for, at det er lykkedes at finde plads til 20 hektar skov mellem Hadsten og Nr. Galten. Det svarer til 28 fodboldbaner og er mere end det dobbelte af Hadbjerg Folkeskov. Med udsigt til yderligere 18 hektar skov ved Hadbjerg, kan alle i lokalområdet se frem til mere natur, mens vi som kommune kan skabe plangrundlaget for en anseelig produktion af vedvarende energi. 

Hvis solcelleprojektet realiseres, forventes det at producere ca. 290.000 MWh grøn strøm årligt. Projektet vil således bidrage betragteligt til Byrådets mål om at gøre Favrskov Kommune selvforsynende med grøn strøm i 2030. Et mål som Byrådet satte sig i forbindelse med vedtagelsen af Klimaplan 2050 i september 2022.

Byrådet skal 26. november 2024 tage stilling til, om de vil igangsætte udarbejdelsen af et forslag til lokalplan for solcelleanlægget. Igangsættes processen, vil Byrådet senere blive præsenteret for et lokalplansforslag med tilhørende miljørapport.
Godkendes forslaget til lokalplan, følger endnu en høringsperiode med dertilhørende borgermøde og mulighed for at indsende høringssvar, inden Byrådet til sidst kan tage stilling til en endelig lokalplan, og projektet kan realiseres.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...