|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Musikbiografier

Musikbiografier

Af Eva Dixen, Hadsten og Ulstrup Bibliotek

Nogle liv er så fyldt med musik, drama og personlighed, at de nærmest skriger på at blive fortalt. Musikbiografier giver os et sjældent indblik i kunstnernes kreative rejser, op- og nedture og den passion, der driver dem. Her anbefaler jeg tre stærke biografier, der hver især bringer os tættere på musikken – og menneskene bag.

 

Vidunderbarn

Biografi Michala Petri er bedst kendt som Danmarks internationale, verdenskendte blokfløjtevirtuos. Hun debuterede allerede som 11-årig, forlod folkeskolen efter 4. klasse og kom i stedet på Staatliche Hochschule für Musik und Theater i Hannover, Tyskland, og har siden haft en international karriere. Hun har uropført mere end 150 musikstykker, skrevet specielt til hende af alverdens komponister. Michalas ungdom var fokuseret på sund livsstil, musikuddannelsen og en solistisk karriere. I en tilværelse med konstant rejseaktivitet, succes og ansvar blev erfaringerne fra musikken hendes guide. I sin erindringsbog fortæller Michala Petri om sit usædvanlige liv. Det er en følsom og inspirerende fortælling om musik, kærlighed og livet.
Livet og musikken. Af Michala Petri

 

På stikkerne

Biografi Her møder vi pigen, der sidder midt i det hele bag sit lyserøde trommesæt, når popduoen L.I.G.A. giver koncert. Hun er født i Bagdad i Irak og boede her de første 10 år af sit liv, indtil hendes far flygtede fra Saddam Husseins diktatur, og hun senere blev familiesammenført med ham i Danmark. Ud over mødet med trommerne beskriver bogen også livet med to kulturer, der ikke altid matcher hinanden. Hun lykkes dog med at frigøre sig fra familiens forventninger og samtidig bevare et tæt og godt forhold til forældrene.  Ihan er i besiddelse af en vedholdenhed og vilje, man kun kan beundre og respektere. Biografien er meget hurtigt læst og kan være en øjenåbner for mange, der gerne vil læse om nutidens musikkultur.
Pigen med trommestikkerne. Af Ihan Haydar

 

Se filmen – læs bogen

Biografi Mens filmen om Tommy Seebach (”Under stjernerne på himlen”) kører i alle biografer landet over, mærker vi også interessen på biblioteket. Denne biografi, oprindeligt udgivet i 2010, er baseret på interviews med familien og en masse af hans musikalske kolleger. Derudover er den velillustreret med fotos fra hans liv og karriere.  Det er en let læst og usentimental beskrivelse af Tommys musikalske liv, hans op- og nedture og karrieren som Kongen af Melodi Grand Prix. Man får indtryk af en ambitiøs popmusiker, der måske ikke i sin levetid får den professionelle anerkendelse, han fortjener. Det er meget rørende læsning, og som dansk musikhistorie vækker bogen mange minder for mig – en fast Melodi Grand Prix-følger i 70- og 80’erne.
Tommy. Af Peer Kaae

 


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...