|

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Verdens poesidag

Tema: Verdens poesidag

Den 21. marts er det Verdens Poesidag. Det er en dag, hvor vi hylder sproglig mangfoldighed og poesiens uundværlige rolle som en katalysator for forståelse, empati og samhørighed. Med disse tre anbefalinger vil vi gerne inspirere dig til at udforske verden gennem poesi og se den med nye øjne.

 

Af Christine Ellebæk Sørensen, Hammel Bibliotek

 

Afrikaner i Danmark

Digte. Aaiún Nin er fra Angola og har boet 4 år i Danmark, indtil hendes ansøgning om asyl blev afvist i 2020. Aaiún skriver stærke, vedkommende digte, fyldt med følelser som vrede, liderlighed, vemod, hjemve – alt sammen digte, der giver indtryk af et helt, komplekst menneske. Hun skriver om livet som sort kvinde i et hvidt land og om at være efterkommer af slaver:

”for vi er for ukuelige til at bukke hovederne/ ikke den her gang/ ikke i det her liv/ for vores dødsfald er ingen tilfældighed/ og vores raseri skal ikke gå ubemærket hen/ vi er sejrrige fordi vi ikke forgik/ vi stiger op af det sorte vand/ knejser med nakken og ler/ klar til at gå videre/ se døden i øjnene og sige/ we made it/ we made it/ we made it”

På min huds sorthed. Af Aaiún Nin.

 

Klassikeren

Digte. Jeg vil altid bifalde at vende sig mod digte fra både før og nu. Én af dem, man aldrig går fejl af, er Inger Christensen – en af vores mest anerkendte digtere, mest kendt for den fremragende digtsamling ’Sommerfugledalen’. Hun var bl.a. inspireret af sine forældres ordentlighed og systemer som håndværkere, og det kan genses i hendes systemdigtning. Til i dag har jeg fundet den lille, fine digtsamling ’Brev i april’ frem til jer:

”Urolige duer overalt/ og frygten for digtet/ der skræmt/ flyver op/ ved den mindste bevægelse./ Lægger brødsmuler ud,/ så orden sætter sig/ stille./ Snart/ kun en pikken/ tilbage/ efter mindste/ lille krumme/ af betydning,/ sætningsløs/ og grum./ Snart kun/ en lovbunden/ voldelig fred.”

Brev i april. Af Inger Christensen

 

Et opråb

Digte. Vinder af Prins Henrik Prisen i 2023 og en debattør, der har været med til at kickstarte den offentlige debat om den handicappedes ret til et værdigt liv – og en fremragende digter; lyt til Caspar Eric. Denne digtsamling er fuld af vrede, frustration og kunstnerisk begavelse og fortæller om de udfordringer og fordomme, man møder som menneske med et handicap.

”Bag hvert lille digt/ findes der tusinde/ lignende situationer/ lignende personer/ men hvad fanden skal der til/ før I gør en skid?
Skal jeg give lidt mere/ smerte at sutte på/ vrede at køre på/ styrke at klappe ad?

Skal jeg trække vejret/ og bare slappe af/ her mens skyerne samler sig/ udenfor vinduet/ og jeg sidder og prøver/ at presse min krop/ ind i en form/ som et samfund kan elske.”

Nye balancer. Af Caspar Eric


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...