De tre lokale vågetjenester er knapt så gamle, nemlig ”kun” 17 år.
Vågetjenesten i Favrskov er et samarbejde mellem Ældre Sagen, Røde Kors og Favrskov Kommune og er et tilbud til alle borgere i deres sidste levedøgn.
Kontakten til Vågetjenesten sker gennem hjemmeplejen eller det lokale plejepersonale på det enkelte plejehjem, hvilket sikrer, at den døende borger er i den terminale målgruppe.
Det overordnede mål med Vågetjenesten er, at INGEN SKAL DØ UØNSKET ALENE.
I Favrskov er Vågetjenesten opdelt i 3 områder:
– Plejedistrikt Øst (Hinnerup-området v/ Ældre Sagen)
– Plejedistrikt Øst (Hadsten-området v/ Røde Kors)
– Plejedistrikt Vest ( Hammel, Thorsø og Ulstrup v/Røde Kors)
Samlet er der p.t. 27 vågere i kommunen.
Vågetjenesten tilbyder
– At skabe nærvær
– At trøste og berolige
– At aflaste de pårørende
– At erstatte mangel på pårørende
Alle vågere er frivillige og det er helt gratis at få vågere til at sidde ved de døende.
Efter receptionen blev der uddelt tæpper til alle vågere. Tæpperne er strikket af ”nørklerne” i Favrskov og er en varm hilsen og TAK til vågetjenestens frivillige for at tilbyde nærvær og omsorg for døende og aflastning til pårørende.