|

Vestjysk Bank leverer godt første halvår

Vestjysk Bank offentliggør regnskab for første halvdel af 2025 med et overskud efter skat på 359 mio. kroner

Foto: Peter Hupfeld, adm. direktør i Vestjysk Bank

Halvårsresultatet er tilfredsstillende og udtryk for et højt aktivitetsniveau på tværs af forretningen på trods af et lavere renteniveau og et marked, der er præget af stor usikkerhed. Vestjysk Bank fastholder sine forventninger til årets resultat.

Der er fortsat godt gang i forretningen i Vestjysk Bank, som kommer positivt ud af første halvår af 2025 med et overskud efter skat på 359 mio. kroner. Resultatet afspejler en positiv udvikling i forretningen, der formår at navigere sikkert gennem et udfordret marked, hvor renteindtægterne er faldende, alt imens der også er stor geopolitisk usikkerhed.

”Vi leverer et rigtigt fint halvårsregnskab, som viser, at vi – trods stor usikkerhed i markedet – formår at levere på et højt niveau. Det lavere renteniveau har som forventet haft betydning for indtjeningen, men vi ser samtidig en positiv udvikling i aktivitetsniveauet, hvilket skaber stabilitet, styrker vores forretning og giver os et godt fundament for resten af året,” fortæller adm. direktør, Peter Hupfeld.

Forretningsomfanget fortsætter med at stige
Det lavere renteniveau har medført et fald i netto renteindtægterne til 561 mio. kroner – et fald på 62 mio. kroner sammenlignet med første halvår af 2024. Til gengæld har et øget forretningsomfang haft en positiv effekt på resultatet. Gebyrindtægterne er steget med 12 mio. kroner i forhold til samme periode sidste år, og udlånet er vokset med 970 mio. kroner, svarende til en stigning på 4,7 pct. bredt fordelt på bankens kunder. Samtidig er indlånet steget med 1,4 mia. kroner, svarende til en stigning på 5,2 pct.

Det øgede aktivitetsniveau kan blandt andet tilskrives, at banken som en del af sin 2030-strategi har lanceret en ny privatstrategi med fokus på 360-graders rådgivning, som allerede har haft en positiv indvirkning på ind- og udlånsbogen.

Samtidig fastholder Vestjysk Bank sin lønsomhed og sunde drift. Egenkapitalforrentningen udgør 10,0 pct., kernekapitalprocenten er 20,8, mens omkostningsprocenten er steget til 53,3, primært som følge af stigende udgifter til compliance. Samlet set leverer banken dermed godt i forhold til sine finansielle målsætninger.

Ny strategi bidrager til positive resultater
Med halvårsresultatet begynder Vestjysk Bank at se effekten af 2030-strategien ’Mere for flere’, som blev lanceret i slutningen af 2024. Strategien bygger ovenpå et solidt fundament og skal sikre, at banken fortsætter sin vækstrejse, bliver endnu mere kundevendt og fastholder sit fokus på en effektiv og lønsom drift.  

“Siden vi lancerede vores nye strategi, har vi skærpet fokus på at have et stærkt værditilbud på både erhverv og privat, og det begynder nu også at sætte sig i tallene. Vi ser blandt andet, at vi i højere grad er i stand til at vinde kunder i begge segmenter og står stærkere lokalt. I første halvår har vi fået 3000 nye kunder, hvilket vi er meget tilfredse med. Det var netop et af målene med strategien – at stå som en sund og konkurrencedygtig bank for flere i vores lokale markedsområder. Den udvikling skal vi fortsætte, så vi skaber endnu mere værdi for både kunder og aktionærer,” udtaler Peter Hupfeld.

Fastholder forventninger for året trods større usikkerhed
Banken fastholder sine forventninger til årets resultat efter skat i niveauet 600-800 mio. kroner for 2025.

“I lyset af den uro, der har præget 2025 indtil videre, er vores forventninger til året naturligvis forbundet med større usikkerhed end normalt. Når det er sagt, viser halvårsregnskabet med al tydelighed, at Vestjysk Bank står stærkt og er i stand til at levere stærke og stabile resultater, uanset hvordan markedet udvikler sig. Vores resultater ligger i tråd med, hvad vi har meddelt markedet, og vi fastholder derfor forventningerne til hele året,” siger Peter Hupfeld.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...