|

Vi KA’OS – Søften Revyen 2025

Billetsalget til årets Søften Revy blev skudt i gang under byens sommerfest i august, og allerede efter den første salgsdag var hele 84 procent af billetterne solgt

Revyen måtte hurtigt melde udsolgt til tre ud af seks forestillinger. Lokalsamfundet viste endnu en gang deres store opbakning og mødte talstærkt op for at sikre billetter til både vennegrupper og familier. Billetterne er blevet revet væk, og her kort før premieren er der kun et begrænset antal tilbage til forestillingen lørdag den 1. november.

Man skal dog skynde sig – revyen forventes at blive udsolgt igen i år. For dem, der foretrækker en forestilling i dagtimerne, er der desuden mulighed for at købe billet i døren til generalprøven samme dag klokken 13.

Selvom titlen på årets revy er “Vi KA’OS”, hersker der alt andet end kaos blandt de 35 engagerede frivillige, der får Søften Revyen til at køre som et velsmurt maskineri. Siden august har de arbejdet intenst med planlægning, tekstskrivning og alle de andre elementer, der skal til for at skabe en revy i topklasse. Der øves flittigt på både sang, musik og koreografi, samtidig med at der koordineres og arrangeres forplejning til de omkring 600 tilskuere, som revyen tiltrækker på sine seks forestillinger.

Der er mange detaljer, der skal falde på plads, før revyholdet overhovedet nærmer sig scenen – og det er frivilligholdet selv, der står for hele planlægningen.

En uge før premieren rykker revyholdet fuldt ind i Søften Forsamlingshus, og arbejdet med at gøre huset revyklar går i gang. Orkesterhylden skal monteres, lyd og lys hænges op, lydtæpperne sættes på væggene, baren fyldes op, og der laves bordplaner.

Samtidig bygges kulisser og rekvisitter, og kostumer findes i kælderen. Der er travlt i huset.

På scenen i år bydes der på et nyt ansigt. Søften Revyens tidligere lyd- og lysmand, Aske Hvidtfeldt, er rykket op på scenen som skuespiller og flankeres af skuespillerne fra sidste års revy: Louise Falkenstrup, Søren Møller, Dorte Sterndorff, Thomas Hansen, Kirstine Thougaard Kristensen og Jesper Winter.

Og igen i år er det instruktør Allan Jespersen, som samler de løse tråde og holder ambitionsniveauet højt. Det er ikke kun skuespillere fra sidste års revy, der er tilbage på scenen. Tilskuerne kan godt forvente at blive mødt af Smadrekællingen, Dolph, en orange verdensleder og selvfølgelig en masse nye sjove karakterer.

Desuden giver Søften Revyen også deres bud på, hvordan MeToo-bevægelsen ser ud i 2025, hvordan vi håndterer det satans affaldssortering og – ja, der er også nogen, som ligner en lort.

Og selvfølgelig skal hele situationen med det trafikale KAOS, som Søften er midt i, vendes.

Igen i år går overskuddet fra revyen til Søften Forsamlingshus – Så kom glad og støt Søften Revyen 2025. Det er garanti for mavekrampende grin, herligt musik, skæve karakterer, skæve situationer og en fantastisk stemning, som kun Søften Revyen kan levere

Skriv en kommentar


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



UGENS NATURBILLEDER nr. 147

UGENS NATURBILLEDER nr. 147

Vi siger farvel til oktober med en tur i skoven, hvor efterårets indtog kan nydes i fulde drag 🍁🧡🍁 ... læs mere
Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Byzone og lavere hastighed skal skabe større tryghed ved Korsholm Skole

Der er fundet en løsning på den utrygge trafiksituation ved Korsholm Skole. En ny skilteplan, som politiet har godkendt, betyder, at der fremover bliver byzone fra alle sider i krydset Skanderborgvej/Postvej/Damsbrovej ... læs mere
Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Midtbyen i Hinnerup: Husk at tage borgerne med på råd

Det forlyder at forvaltningen arbejder med at konkretisere dele af Midtbyplanen for Hinnerup, nærmere bestemt den del der kaldes for Sydbyen. Det svarer nogenlunde til området mellem banen og Søndergade. Hvad skal der ske her? Og hvem kommer til at ... læs mere
Pres på pasningen i Hinnerup

Pres på pasningen i Hinnerup

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne ... læs mere
Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Det nye ”reformbyråd” skal formulere visioner for den ønskede fremtid

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti, Favrskov ... læs mere
Lille zoo, stor gavn

Lille zoo, stor gavn

Af Clément Blain, talsperson for Enhedslisten i Favrskov ... læs mere
Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Mange tilfredse borgere i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune er en af de kommuner i landet, hvor flest borgere er tilfredse med, hvordan kommunen er drevet. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion, hvor mere end 100.000 danskere er blevet spurgt ... læs mere
Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank vil fusionere

Vestjysk Bank, Sydbank og Arbejdernes Landsbank har offentliggjort et fælles ønske om at fusionere de tre banker og sammen skabe en ny bank - AL Sydbank ... læs mere
DANSK

DANSK

Af Nis Boesdal ... læs mere
Kampen om lygtepælene

Kampen om lygtepælene

Præcis kl. 12.00 lørdag røg plakaterne op ... læs mere
Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Liv i bymidten kræver mennesker – ikke flere tomme butikslokaler

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Loading...