|

PingvinNyt.dk har spurgt partierne i Favrskov Byråd:

PingvinNyt.dk involverer sig aktivt i KV25, der finder sted den 18. november.
Derfor bringer vi løbende temaer til valgkampen op og beder politikerne om at forholde sig til disse

Aktuelt har vi bedt partierne om at forholde sig til spørgsmålet:

Vil små landsbyer i Favrskov forsvinde?

Her er Danmarksdemokraternes bud:

Vi står over for en befolkning, der lever længere – også i landsbyerne – og en urbanisering, som lægger pres på de små samfund. Landsbylivet har unikke kvaliteter, som fortjener at blive bevaret og styrket. Derfor er det vigtigt, at vores landsbyer også er attraktive for unge tilflyttere. Landsbyrådet og de mange ildsjæle rundt omkring i de små byer yder et stort arbejde med netop den agenda.

Her er, hvad vi mener, der skal arbejdes (endnu mere) med i den kommende valgperiode:

En tydelig landdistriktspolitik, der sætter mål og handlinger for udvikling i landsbyerne.

  1. Målrettede investeringer i digital infrastruktur, lokal kollektiv transport og boligudvikling – herunder ældrevenlige boliger.

  2. Styrkelse af de lokale kræfter og støtte til landsbyrådets gode arbejde. Lokale beslutninger træffes bedst af de borgere, der er tættest på.

  3. Vi skal sikre, at landsbyerne forbliver attraktive steder at leve. Det handler om nærhed til naturen, et aktivt lokalsamfund og adgang til det nødvendige i hverdagen: transport, velfungerende digital infrastruktur og fleksible serviceløsninger. Når det grundlæggende fungerer, og hverdagen hænger sammen, vælger flere også landsbylivet til – ikke fordi de skal, men fordi de vil.

Vi tror på landsbyerne – ikke kun som minder om fortiden, men som ramme for fremtidens liv. Men det kræver politisk vilje til at prioritere vores landsbyer.

Favrskovs fremtid må ikke blive et valg mellem vores “store” byer eller landsbyerne. Det skal være et både-og. Det skylder vi de mennesker, der skaber liv i de små samfund – hver dag.”

Lone Glarbo, Spidskandidat for Danmarksdemokraterne (Æ), KV25, kandidat til RV25 tilføjer:

Pingvinnyt.dk har stillet os kandidater spørgsmålet om, hvad der sker med livet i vores landsbyer fremover? For Laurbjergs vedkommende kan det være et rigtigt godt bud, på en bæredygtig fremtid, at vi får trinbrættet, med i finansloven.

Lone Glarbo
Danmarksdemokraterne 2025
Foto Carsten Lundager

Danmarksdemokraternes trafikordfører Kenneth Fredslund Petersen er medlem af transportudvalget på Christiansborg. Det er lykkes os, at få ham på besøg i Laurbjerg d. 29. august, hvor vi skal besøge Laurbjerg og tale med arbejdsgruppen bag trinbrættet.

Det er os, i Danmarksdemokraterne, magtpåliggende at fortsætte det arbejde med trinbrættet som er påbegyndt og stillet beboerne i udsigt ad flere omgange. Fordi det giver mening og fordi det er sund fornuft.

Det er så vigtigt, for de mindre byer i vores kommune, at den kollektive trafik eksisterer. Det kan være et vigtigt afsæt for vækst, da det muliggør tiltrækning af blandt andet arbejdskraft til virksomhederne og det gør bosætning nemmere.

Det er også vigtigt fordi ældre, uden bil, kan blive boende i landsbyerne, det er vigtigt for, at en evt. dagligvarebutik kan bevares, skolen og daginstitution, dagplejer mm. Det er klart, at det også kræver et vist antal indbyggere hvis det skal være muligt. Men det kræver at beboerne også handler i dagligvarebutikken.

Sammenholdet i en mindre by er ofte stærkere der, fordi man kender hinanden og kommer hinanden ved, og man tør engagere sig i hinandens liv.

Vi skal blande os i verden og i hinanden.


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...