Østjyllands Politi rykkede tirsdag morgen ud til en alvorlig ulykke på Vissingvej i Hadsten.
Ulykken involverede en lastbil og en personbil, som stødte frontalt sammen.
En 52-årig mand er afgået ved døden, oplyser Østjyllands Politi tirsdag formiddag.
Den 52-årige var fører af personbilen. Lastbilchaufføren er uskadt.
Politiet fik anmeldelsen af ulykken kl. 08.15. Efterfølgende blev vejen spærret i omkring 3 timer.