Regeringen har bebudet en regelforenkling for visitationen til hjælpemidler, og inden længe skal sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger danne grundlag for en ny struktur i sundhedsvæsenet.
Ergoterapeuter er den primære faggruppe på hjælpemiddelområdet, og derfor kommer Ergoterapeutforeningen nu med otte politiske anbefalinger på hjælpemiddelområdet, der sætter det enkelte menneske og de sundhedsfaglige vurderinger i centrum.
Spil af tid og ressourcer
Hjælpemiddellovgivningen lider i dag under uklare ansvarsområder og sektorovergange. Mange sagsbehandlere bruger unødvendigt meget tid på at afklare, om hjælp til en borger er kommunens eller regionens ansvar. Ligesom et barn eller ung kan risikere at skulle aflevere et givent hjælpemiddel for derefter at søge om et nyt identisk hjælpemiddel ved overgang mellem folkeskole, gymnasium og job.
– Det er jo helt fjollet. Dybt besværligt for borgeren og spild af penge for vores samfund, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.
Bedre livskvalitet og færre omkostninger
Også for den store gruppe af ældre betyder uhensigtsmæssige regler, at der opstår dyrebar ventetid for borgere og unødvendigt bureaukrati, som slider på personaleressourcer.
– Ventetider og forkerte hjælpemidler kan for borgeren i værste fald betyde sygemelding, potentielle følgesygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp. Når en borger derimod får det rigtige hjælpemiddel i tide, giver det livskvalitet for det enkelte menneske, og har en stor forebyggende effekt, siger Tina Nør Langager.
– Med den rette indsats kan vi forhindre omkostninger og spare personaleressourcer for vores i forvejen hårdt pressede sundhedsvæsen og kommunale økonomi. Det er en win-win, siger hun.
En kraftig opfordring til politikerne: Faglighed og kvalitet i fokus
Ergoterapeutforeningens otte anbefalinger er samtidig en kraftig opfordring til politikere til at sikre fagligheden på hjælpemiddelområdet:
– Hele formålet med hjælpemidler er at hjælpe mennesker til at blive så selvstændige og aktive i eget liv som muligt. Derfor skal vi selvfølgelig have en lovgivning, der understøtter det, så godt som vi overhovedet kan, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.
– Jeg har i min tid som ergoterapeut set mange ældre gå med en rollator, der er for lav eller en kørestolspude, som er lagt forkert. Det virker simpelt, men uvidenhed kan give ondt i ryggen og siddesår, siger hun og afslutter:
– Der er behov for, at politikere ser på hjælpemiddelområdet med alvor og skaber de bedst mulige rammer for sagsbehandlere og borgere. Det kræver blandt andet en samlet lovgivning på området.
-Vi skal for det første skabe en bedre struktur i hjælpemiddelformidlingen, for det andet skal vi rydde op i bureaukratiet. Og for det tredje skal vi sikre en faglighed både i forhold til forskning, særlig viden om særlige handicaps samt sikre, at det er de sundhedsfaglige vurderinger, som danner grundlaget i hjælpemiddelformidling uanset hvilket hjælpemiddel, der er behov for. Det er på tide, at der sker noget radikalt på området – ikke flere lappeløsninger, siger hun.
De otte anbefalinger er:
NY STRUKTUR med tydeligt ansvar og høj faglighed:
• Kvikskranker skal bemandes med fagligt uddannet personale
• Ophæv afgrænsningscirkulæret og giv et tydeligt ansvar for kropsbårne hjælpemidler
• Fastsæt en maksimal sagsbehandlingsfrist
REGELFORENKLING der sætter mennesket først:
• Lovgivningen på hjælpemiddelområdet skal samles i en lovgivning
• Giv tydeligt ansvar for midlertidige hjælpemidler
• Afskaf opdelingen mellem forbrugsgoder og hjælpemidler
Specialiseret VIDEN og evidensbaseret praksis:
• Opret enheder med specialiseret viden til særlige handicap
• Opret nationalt videnscenter for hjælpemidler og velfærdsteknologi
ERGOTERAPEUTERS OPLEVELSE AF HJÆLPEMIDDELOMRÅDET
• 80 pct oplever at skulle bruge unødvendig meget tid på samarbejde mellem kommune og region om hjælpemidler.
• 45 pct oplever, at samarbejdet mellem kommune og region ofte kommer borgeren til last
• 56 pct af ergoterapeuter oplever, at sondringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder kræver uhensigtsmæssig sagsbehandlingstid.
• 49 pct oplever at skulle gå på kompromis med deres faglighed i forhold til valg af rette hjælpemiddel pga. begrænsninger i lovgivningen.
• 38 pct i oplever at skulle gå på kompromis med deres faglighed i forhold til valg af rette hjælpemiddel pga. økonomiske begrænsninger.
• 32 pct oplever, at der er over 2 måneders ventetid på hjælpemidler i deres kommune fra ansøgning til udlevering.
