Lisa Perkins har trukket sig som kandidat til Folketinget og meldt sig ud af Liberal Alliance på grund af etiske uenigheder.
Det skriver hun i et længere opslag på Facebook:
”Jeg trækker mig som kandidat til Folketinget og stopper min aktivitet i Liberal Alliance.
Jeg skriver det her, fordi jeg skylder jer, der har fulgt med og heppet, måske endda håbet, at være tydelig om, hvorfor jeg gør det. Det er en alvorlig beslutning, og den er ikke truffet hurtigt.
Det handler ikke om almindelige uenigheder, små konflikter, at jeg nu har lyst til noget andet, eller endda at det blev hårdt. For mig handler det om en etisk grænse, jeg ikke kan og ikke vil gå på kompromis med.
Mine politiske holdninger har ikke ændret sig. Jeg mener fortsat, at Liberal Alliance har den stærkeste politik. Jeg tror stadig på frihed under ansvar, mindre stat og mere familie, bedre hjælp og langvarige løsninger til vores sårbare, og jeg har stor respekt for mange af de mennesker, jeg har arbejdet sammen med. Jeg stemmer også LA ved næste valg, fordi jeg ikke ser et bedre alternativ politisk.
Men jeg kan ikke stå inde for den måde, organisationen har håndteret et helt grundlæggende spørgsmål om ordentlighed. Dråben for mig var ikke selve et forsøg på afpresning, men håndteringen af det forsøg. Når man kan se igennem fingre med den slags adfærd, så er præmissen forkert for mig. Og den præmis kan jeg ikke være i.
Jeg er villig til at ofre meget for at gøre en forskel. Men jeg er ikke villig til at ofre min selvrespekt og de værdier, der også skal gøre mig i stand til at være en god mor, en god partner og et menneske, der kan se sig selv i øjnene.
Hvis jeg allerede før et eventuelt mandat skal lave så store etiske krumspring for at kunne fortsætte, så har jeg allerede underskrevet levebrødspolitikerens kontrakt.
Jeg har selv kritiseret den attitude hos andre, og jeg vil ikke ende som én, der fortæller sig selv, at målet helliger midlet, og at de krumspring er okay, fordi det er så vigtigt, at jeg er med for at ændre tingene indefra. I min verden er det den tilgang, der i sin logiske ekstrem gør, at så mange politikere får lov at opføre sig uetisk og fortsætte deres virke uden konsekvenser. Bakker jeg op om det i det små, bakker jeg op om, at vi aldrig får bedre politikere som helhed. Politikere med høj moral, tydeligt etisk kompas og integritet. I stedet bakker jeg op om, at dem, der er villige til at gøre hvad som helst, får pladsen. Det vil jeg ganske enkelt ikke bakke op om.
Nogle vil mene, at man bør blive og kæmpe videre for at ændre ting indefra. Den tanke har jeg taget alvorligt og vendt længe. Men min konklusion er, at nogle gange er det mest principfaste og indflydelsesrige bidrag at sige stop og gå.
Jeg er ked af det. Rigtig ked af det. Men jeg er afklaret. Den ro, jeg mærker nu, er roen i at være tro mod mig selv og min egen moral.”
