PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

f5d2e645-aa8d-48b7-bee4-078f0736ed4e
GOD PÅSKE!
838a0830-ab93-4705-9bf3-73b92fc5a867-w_576_h_2000
3300 ventes at samle skrald i Favrskov
20260330_145653
Nyt samarbejde om tre nye skove og rent drikkevand
Ramt af lyset
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
IMG_9389
REKORD I FORENINGSLIVET – NU SKAL VI FØLGE MED POLITISK
Lone Glarbo
Udvidelse af den kollektive trafik imellem Hammel og Aarhus via Hinnerup
e80dcdd9-7205-43ea-bdbe-77d8656eb56a-w_576_h_2000
DGI og DIF: Stigning i medlemstallet i Favrskov Kommune
71a36943-b451-4868-aaa4-72ffdf774e39
Favrskov indfører borgerforslagsordning
DSCN1193
UGENS NATURBILLEDER nr. 163
Breakinf news
Byrådsmedlem Charlotte Green i Folketinget!

I de sidste ti år har vi fået 19 procent færre fysiske butikker i Favrskov Kommune. Det er en udvikling, som bekymrer mig

Lone Glarbo

Af Lone Glarbo, byrådsmedlem i Favrskov for Danmarksdemokraterne og Folketingskandidat for Danmarksdemokraterne

Når butikkerne forsvinder, forsvinder der også liv fra vores bymidter. Der bliver færre mennesker på gågaderne, færre mødesteder og færre grunde til at tage ind til byen. Og når der er færre mennesker, er det også sværere at tiltrække nye butikker. Det er en ond cirkel, som vi allerede kan se flere steder.

Jeg har ikke en enkel løsning på problemet. Jeg ved godt, at mange fysiske butikker kæmper med højere omkostninger og hård konkurrence fra nethandlen. Nogle steder lever butikkerne måske allerede på lånt tid.

Noget af det særlige ved Favrskov er dog, at vi har en stærk tradition for at stå sammen lokalt. Når en lille købmand er i fare for at lukke, har vi set borgere gå sammen, samle penge ind og bakke op – fordi man ved, hvor meget den betyder for livet i både de større byer og ikke mindst i de mindre landsbyer.

Men pilen peger alene på os som borgere. Hvis vi vil bevare lokale butikker, er vi nødt til aktivt at bruge dem. Vi skal købe fødselsdagsgaver, julegaver og dagligvarer lokalt – også selvom mælken måske koster en krone mere. Jeg handler selv også meget på nettet, fordi det er nemt og bekvemt. Men jeg prøver bevidst at støtte de lokale butikker, når jeg kan. 

Måske er udviklingen uundgåelig. Måske er det noget, vi må vænne os til. Jeg ved det ikke, men jeg håber det ikke.

I det nye byråd har vi nedsat et § 17, stk. 4-udvalg, som blandt andet skal arbejde med, hvordan vi kan skabe mere liv i vores bymidter. Kommissoriet er endnu ikke vedtaget, men jeg forventer, at udvalget blandt andet vil se på alternativer til traditionelle butikker og nye måder at skabe byliv på. Det bliver spændende at følge arbejdet.

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at dette ikke kun er et Favrskov-problem. Det er en udfordring, vi ser i hele Danmark.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Skal unge i Østjylland bruge halvanden time på at komme hjem fra skole?
Sådan set
Formueskat er rettidig omhu
484985547_18044892653588317_2194602827832794688_n
Inklusion er ikke nødvendigvis inklusion i almenklassen. Det er inklusion i folkeskolen, der er målet
Billede Maria
Hvorfor er det en god idé at fjerne momsen på frugt og grønt?