PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

d13f0917-bc5f-4dcb-bff5-47c0c7a543d2
Har du en god ide til en kulturel oplevelse i Favrskov?
Anders G
Vi samler kræfterne for borgernes skyld
Thomas
Mistanke og utryghed i lokalpolitik!
Faldne engle
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
Lone Glarbo
Når et barn har store udfordringer – så har familien det også
Skærmbillede 2026-02-14 133757
Mænd i Favrskov lever længere
politilogo
112
Spritbilister pågrebet og anholdt
politilogo
Flere indbrud i personbiler i Hadsten
632306362_1344338834378648_2956851828495462958_n
To nye vådområder på vej i Favrskov
DSCN0698
UGENS NATURBILLEDER nr. 158

Mistanke og utryghed i lokalpolitik!

Af Thomas Storm, Byrådsmedlem (V) 

Vi er knapt kommet i gang med en ny byrådsperiode, før en alvorlig mistanke er født. Kan vi stole på hinanden i et fortroligt politisk rum, uden vi behøver at frygte, at samtaler og mails bliver optaget eller kopieret?

Mistanken er meget nærværende, efter det er blevet afsløret, at Simon Buus Olsen (LA) gennem en årrække har optaget samtaler/diskussioner med sine egne partifæller og kopieret interne mails, som han har truet sine egne partikammerater med at bruge mod dem, hvis de ikke retter ind efter hans pibe.

Forhistorien er også broget, for Simon Buus Olsen begyndte sit politiske virke hos Liberal Alliance, før han skiftede til Venstre og blev valgt ind i byrådet, og for et par år siden hoppede han tilbage til LA. Hvad er optaget og kopieret undervejs? Sandheden får vi måske aldrig, men utrygheden er der.

Tre af de øvrige LA kandidater til byrådsvalget i 2025 har forladt partiet, fordi de blandt andet ikke vil finde sig i trusler fra Simon Buus Olsen. Trusler som Simon Buus Olsen ikke afviser, men indrømmer og taler det ned, som en ”fejl”, og så vil hans ellers kun se fremad…

Mit indtryk er, at der blandt byrådets øvrige medlemmer breder sig en utryghed, som er ubehagelig og skidt for vores lokale demokrati i Favrskov Kommune. Mistanken retter sig naturligvis mod Simon Buus Olsen. Hvad er det næste, han kan finde på? Kan vi og andre have tillid til ham?

Gennem mine mange år i Favrskov byråd har vi altid kunnet tale frit og åbent, og det skal vi gerne blive ved med, men de seneste afsløringer er meget ubehagelige. Vi må have en diskussion med hinanden, om vi helt skal forbyde mobiltelefoner til de forskellige politiske lukkede møder, vi deltager i.

Det er jo en trussel mod den demokratiske dialog, hvis enkelte byrådskolleger holder sig tilbage, fordi de frygter, at hvad de siger og skriver i det lukkede rum, vil blive brugt imod dem.

Personligt, tager jeg nu mine forbehold og vælger indtil videre ikke at deltage i fortrolige lukkede møder, hvor Simon Buus Olsen også er til stede.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

c5f5c3fb-df15-4c38-9b3b-a6bbc1b2828c
Valgflæsk til folket!
ErikVejeRasmussen-10
Et løfte er et løfte
c2680cbc-46dd-4d7c-8718-5009be86d0fb
Analyse: Kommuner nedprioriterer pårørende
d7b26675-347f-47e3-a9af-ff779cb67211
Socialdemokratiet går solo: Vil indføre lilleskole på 14 elever i de mindste klasser i Folkeskolen