PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

62adef4e-3384-4c2e-bb73-c5b5cb4a2657
Rent drikkevand er ikke en selvfølge
7f42c2b9-bba3-4f3d-9d08-28c0a21eddf1
Brevstem i Borgerservice og på biblioteker
den-store-skaermkamp
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
landsretten
Tyveri i butikker er ikke småting – det koster arbejdspladser
1e41d531-03c6-4312-b7e7-9e9981413f52
I Favrskov Kommune skynder man sig langsomt
René Schneider 2024
Elnettet må ikke blive en stopklods for udviklingen i Favrskov
DSCN0961
UGENS NATURBILLEDER nr. 161
307426393_5584162284963620_3915758067813336543_n
Er det sådan, vi vil behandle dem, der byggede Danmark?
b29541b2-c1ff-41bc-b8a8-74125c41ec0f
I Favrskov Kommune får over halvdelen af borgerne ret til tidlig pension med nyt forslag
20260309_170441
”Grav lortet op!”

Ældre Sagens direktør afkræver svar fra politikerne

Et åbent brev til landets folketingspolitikere og kandidater er sendt af sted med en klar besked: Omsorgssvigt i ældreplejen er blevet  så udbredt, at der er brug for en omsorgsgaranti.

I Danmark skal man altså ikke ligge i sit eget opkast eller afføring i timevis uden at få hjælp. Det er uværdigt og kræver politisk handling her og nu”, siger direktør Bjarne Hastrup.

Hos Ældre Sagen lyder det, at svigtene ikke er enkeltstående fejl men et grundlæggende problem, der rammer svækkede ældre hver eneste dag.

Ældre Sagen peger på konkrete og alvorlige eksempler: ældre, der ligger uden hjælp i timevis, nødkald der ikke bliver besvaret, og mennesker, som ikke får den medicin, de er afhængige af. Ifølge Ældre Sagen er henvendelserne fra pårørende stigende og flere af dem handler om svigt med voldsomme konsekvenser.

Det her handler ikke om enkelte brodne kar. Det er et strukturelt problem, som ikke kan bortforklares eller undskyldes, siger Bjarne Hastrup.

Tre krav: Tid, tryghed og tillid

I det åbne brev opstiller Ældre Sagen tre centrale krav, som tilsammen skal udgøre en omsorgsgaranti: Tid til omsorg, tryghed i at man får den rette hjælp og tillid til at man bliver taget alvorligt, hvis man oplever svigt.

Først og fremmest efterlyser organisationen bedre bemanding på plejehjem og mere realistiske køreplaner i hjemmeplejen, så medarbejderne får tid til både det planlagte og det uforudsete. Ingen ansatte bør være alene på nattevagt, og der skal være fast og fagligt kompetent personale på alle plejehjemsafdelinger, lyder kravet.

Omsorg kræver tid. Og tid kræver politiske prioriteringer. Hvis ikke Christiansborg leverer dem, svigter vi nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund, siger Hastrup.

Derudover ønsker Ældre Sagen nationale krav til den sundhedsfaglige kvalitet i alle kommuner.

Postnummeret må aldrig afgøre, om du får ordentlig pleje. Ældre skal kunne være trygge uanset hvor i landet de bor, siger Bjarne Hastrup.

Pårørende står alene

Et tredje element i garantien handler om ledelse og ansvar. Ifølge Ældre Sagen oplever mange pårørende, at de står alene, når de forsøger at råbe systemet op. Organisationen foreslår derfor en uafhængig ældreombudsmand, der kan undersøge sager om omsorgssvigt.

Vi får flere og flere nødråb fra desperate pårørende, der føler sig magtesløse. Ingen familie skal stå alene, hvis de oplever svigt, siger Bjarne Hastrup.

Med det åbne brev lægger Ældre Sagen pres på politikerne for at handle. Spørgsmålet er nu, om Christiansborg vil omsætte kravet om en omsorgsgaranti til konkrete initiativer eller om kritikken drukner i ord og gode intentioner.

Læserbreve og debatindlæg er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

8b215ad3-e196-4763-b1ef-9aa474c91a6f
Pesticider truer drikkevandet: Så meget fylder landbruget i Favrskov kommune
62adef4e-3384-4c2e-bb73-c5b5cb4a2657
Rent drikkevand er ikke en selvfølge
7f42c2b9-bba3-4f3d-9d08-28c0a21eddf1
Brevstem i Borgerservice og på biblioteker
landsretten
Tyveri i butikker er ikke småting – det koster arbejdspladser