Indlæser Begivenheder

Talentskole byder på magisk forestilling

16 juni @ 19:30 - 17 juni @ 19:30

Det er gratis adgang, når Grundholdet på Randers Teaters Talentskole midt i juni inviterer til den årlige afgangsforestilling. På scenen finder man 17 elever i alderen 16 – 30 år.

Årets forestilling har fået titlen ”Landet på den anden side” og er en eventyrforestilling fyldt med humor, spænding og magiske væsener. Den er skabt af instruktør, dramatiker og skuespiller, Lilje Windbirk, der har undervist holdet gennem hele sæsonen.

Landet på den anden side” handler om Pigen Isalena, der bor alene med sin mor og aldrig har kendt sin far. Isalenas mor, er alvorligt syg og ligger på hospitalet. Fra sin sygeseng afslører moderen en velbevaret hemmelighed for Isalena – der findes en anden verden: Landet på Den Anden Side. Her bliver Isalenas far holdt fanget af den onde edderkoppekvinde Arakna, der har erobret magten i landet.

Isalena er udvalgt til at befri sin far og landet fra edderkoppekvinden og hendes sorte spioner. Og hun kaster sig ud i en farefuld og eventyrlig søgen efter sin far, der er fanget i edderkoppekvindens spind.

Alle er velkommen til at komme og opleve forestillingen, der spiller i Randers Teaters største sal den 16. og 17. juni. Billetterne er gratis, men skal hentes på Randers Teaters hjemmeside.

På og bag scenen:
Manuskript og instruktion: Lilje Windbirk
Rekvisitter, kostumer, hår og makeup: Helene Lindhardt Nielsen
Isalenas sang: Flemming Berg
Lyd og lys: Chris Nielsen

STED

Randers Teater

Mariagervej 10
Randers, 8900