Forestil dig en landsby uden sin købmand. Ingen duft af friskbagt brød. Intet sted at mødes over kaffen. Ingen snak over disken om vejret, høsten eller det nye barnebarn. Bare stilhed og tomhed.
Det er virkeligheden i alt for mange små samfund i Danmark – og det er en udvikling, vi skal tage dybt alvorligt.
Som kommunalpolitiker i Favrskov ved jeg, hvad den lokale købmand betyder. Det er ikke bare et sted, vi handler – det er dér, vi mødes, hjælper hinanden og føler os hjemme. Det er fællesskab i praksis.
Et aktuelt eksempel er Min Købmand i Laurbjerg, hvor butikken efter 16 års drift nu risikerer at lukke. Ægteparret bag disken har lagt deres liv og sjæl i butikken, og den har været en vigtig del af byens hverdag. Nu er ejendommen sat til salg, og der søges en ny, som kan videreføre butikken. Jeg håber, at borgermødet den 3. juni bliver et vendepunkt – og at byen kan finde en fælles løsning.
Men vi må også se længere op i systemet. Når borgerne selv går sammen og viser, at de vil deres lokalsamfund, så skal vi andre gøre det samme – og det gælder især på Christiansborg. Jeg deler kritikken af, at det ikke må ende i endnu en syltekrukke. Der er brug for reel politisk vilje i Folketinget til at ændre de regler, der spænder ben for lokale initiativer.
Jeg støtter helhjertet Dagrofas forslag om, at lokal opbakning skal tælle i lånevurderinger. Det er sund fornuft. Hvis et helt lokalsamfund bakker op økonomisk og praktisk, så skal banker og stat turde følge trop.
Det handler om livskvalitet, nærhed og retten til et værdigt liv i hele Danmark – også i vores landsbyer i Favrskov. Vi skal turde give de lokale fællesskaber bedre muligheder.
Købmanden er mere end varer på hylderne. Den er hjertet i landsbyen. Og hjerter skal vi ikke lukke ned – vi skal få dem til at banke endnu stærkere.
Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.
Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.
