Hvem skal bestemme over mine organer, når jeg er død?
Hvem skal bestemme over mine børns organer, hvis det værste skulle ske?
Hvem andre end en selv?
Tilbage i sommeren 2022 bad Folketingets Sundhedsudvalg Det Etiske Råd om en opdateret anbefaling til organdonation.
Konklusionen var, at den enkelte borger fortsat selv aktivt bør tilvælge ordningen.
Nu barsler regeringen med et forslag om, at den enkelte borger nu aktivt skal fravælge at være organdonor.
Uanset at der mangler organer til transplation, hvilket i sig selv er et beklageligt faktum, så må der være grænser for hvad “Big Brother” kan tillade sig at gøre med ens krop, når man forlader dette liv.
Hvis man aktivt har tilvalgt at være organdonor, vil det være så meget lettere for de efterladte at efterkomme den afdødes ønske.
Derimod vil det ofte være et uoverskueligt dilemma for de efterladte, hvis de skal tage stilling på den afdødes vegne i en svær og sorgfuld tid.
Der kan være mange grunde til at man vælger det ene frem for det andet. I min egen familie er vi således uenige i spørgsmålet om organdonation.
Der er ikke noget “forkert” eller “rigtigt” i dette etiske spørgsmål.
Men der er kun én – og kun én – der kan tage stilling. Nemlig en selv!
