|

Hvorfor er det svært at tale om at Grønland var en dansk koloni?

Tv-dokumentaren om Grønlands hvide guld har fået en ordentlig tur i vridemaskinen i de seneste dage. Det er både berettiget og uberettiget

Den kritik som flere borgerlige politikere har ført frem, er ikke berettiget. Det fremgår undervejs flere gange tydeligt at de 400 milliarder blot repræsenterer værdien af den kryolit der er sejlet til Danmark. Det postuleres ingen steder at Danmark har kunnet stikke alle de 400 milliarder i lommen.

Men selvom det klart bliver præciseret at de mange penge blot er værdien, så bidrager flere af de medvirkende, bl.a. Múte B. Egede, til at skabe en stemning af at der er noget om snakken, altså at Danmark har tjent 400 milliarder, og at Danmark derfor nærmest skylder Grønland at betale dem tilbage. Det må Múte B. naturligvis godt mene, og som bekendt er der pt. valgkamp i Grønland, så han har formentlig brug for at skrue op for retorikken. Men man kunne godt ønske sig at intervieweren havde været noget mere kritisk over for Múte B.

Noget andet er at de 400 milliarder er et papirtal. Det kan både være større og mindre. Det kommer an på hvordan man regner det ud; der findes ingen fælles vedtaget måde at gøre det på. Men det er naturligvis klart at det er et meget stort beløb. Det er også klart at overskuddet fra minen helt overvejende er endt andre steder end i Grønland. Det var mest syfilis de lokale grønlændere fik ud af det, ovenikøbet mistede de adgangen til en del af deres jagtområde.

Det havde imidlertid været mere lærerigt hvis udviklingen af kryolitminen var blevet sat ind i den historiske kontekst. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så var Grønland dengang en dansk koloni. Den blev styret fra København og af danskere. Og minen er et helt klassisk koloniprojekt; den vigtigste grund til at have kolonier var jo at bringe varer og råstoffer fra kolonierne til hjemlandet. Det gjaldt både ved miner og ved fx fremstilling af sukker eller bomuldsstof.

Indtil midt i 1800-tallet kom arbejdskraften de fleste steder fra slaver, ofte importeret fra Afrika. Og Danmark tillod selv brug af slaver på De vestindiske øer helt frem til sommeren 1848, altså mindre end ti år før kryolitbrydningen kom i gang. I Grønland brugte man ikke slaver, men arbejdskraft fra Danmark.

Resultatet var imidlertid det samme. Man lagde et sugerør fra kolonien til hjemlandet, og langt det meste af fortjenesten endte i moderlandet. Sådan var det generelt, også i de andre kolonier Danmark har haft (selvom blandt andet Tranquebar længe gav underskud!). Det var jo netop det der var meningen ved kolonier, og det er der intet nyt i.

Og her rammer dokumentaren ved siden af. I stedet for at fokusere på de 400 milliarder, kunne den have set mere detaljeret på pengestrømmen. Dels fordi noget jo på en eller anden måde kom tilbage til Grønland – hvor meget var det? Det kan vi foreløbig kun gætte på. Men Danmark brugte i hvert fald mange penge på Den kongelige grønlandske handel som sørgede at der kom varer ud til alle bygderne i Grønland.

Og dels fordi det jo ikke bare var ’Danmark’ der tjente på minen. Noget endte selvfølgelig i statskassen, men den største del gik givetvis i lommerne på aktionærerne i Kryolitselskabet (fra 1940 var den danske stat dog aktionær i virksomheden). En af de første aktionærer var C. F. Tietgen, og han brugte sin fortjeneste til blive Danmarks førende industrifyrste. Og den del af historien om Tietgen er der mig bekendt ikke forsket meget i.

Derimod er der forsket langt mere i fortjenesten fra De vestindiske øer. Hvorfor? Skyldes det at man i dag sagtens kan se at Danmark tjente godt på øernes sukkerplantager, men har svært ved at forstå at Grønland var en koloni på næsten samme måde som De vestindiske øer? Der var nærmest kun slaverne – og varmen! – til forskel.

Alene derfor var det godt at DR sendte dokumentaren, men det er ærgerligt at den meget tydelige fokusering på de 400 milliarder helt er kommet til at overskygge de mere principielle aspekter.

 


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Et Byens Hus i Ulstrup – en stærk løsning for hele Vestfavrskov

Af Lone Glarbo, kandidat til Favrskov Byråd for Danmarksdemokraterne ... læs mere
PRESSEMEDDELELSE:

PRESSEMEDDELELSE:

🌿Stem grønt – og vær sikker på, at din stemme gør en forskel🌿 ... læs mere
Når Liberal Alliance regner baglæns

Når Liberal Alliance regner baglæns

Af borgmester Lars Storgaard (C) ... læs mere
Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Et sundt Favrskov er et stærkt Favrskov

Af René Schneider, byrådsmedlem (C), erhvervsordfører i Favrskov Kommune www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Tema: Hyggelæsning November er mørk og kold. Kryb under tæppet med en kop kaffe og få varmen af disse tre romaner anbefalet af Favrskov Bibliotekerne. Af Tina Hagstrøm, Hammel Bibliotek Sexet landsby feel-good Roman. Så er der efterårshygge for alle ... læs mere
Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Favrskov Kommune har et plejeboligproblem!

Spørgsmålet er, om politikerne har sovet i timen og udskudt problemet? ... læs mere
Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Bevar og udvid hjemme-pasningsordningen i Favrskov

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarks Demokraterne i Favrskov Kommune ... læs mere
Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Vellykket ”POLITIKERTRÆF I GADEN”

Butikkerne i Østergade slog dørene op og inviterede i alt 20 byrådskandidater indenfor i varmen til en politisk snak med kunderne og butiksejerne ... læs mere
Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Fokus på arbejdsmiljø hos kommunens ansatte

Af Maria Sørensen, kandidat til byrådet, Enhedslisten Favrskov  ... læs mere
Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Det er fortsat en god ídé at sortere affaldet

Vi har netop set hvordan Liberal Alliance brugte fantasi-tal fra CEPOS til at postulere at Favrskov Kommune nemt kan spare 30-60 mio. på administrationen. LA foreslår også at man bygger et atomkraftværk i Studstrup, selvom det vil gøre det dyrere ... læs mere
Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Kulturstøtte i Favrskov – stærkt sammenhold, men vi skal have flere med!

Af René Schneider, byrådsmedlem (C) – Kulturordfører i Favrskov Kommune ... læs mere
Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Borgmesterkamp i Favrskov: Storgaard i front – men alt kan ske, når kaffen bliver kold

Der bliver drama i luften – og duften af filterkaffe og kolde håndtryk kommer til at hænge tungt over Favrskov Kommune på valgnatten om bare 10 dage ... læs mere
Loading...