|

Kommer Danmarks bedste holdkammerat fra Favrskov?

Et stærkt felt på 140 indstillinger er kortet ned til de tre finalister, når prisen som årets unge holdkammerat skal uddeles til det store Sport 2024 i Herning i januar måned. Den ene af de tre er fra Favrskov

Et stærkt felt på 140 indstillinger er kortet ned til de tre finalister, når prisen som årets unge holdkammerat skal uddeles til det store Sport 2024 i Herning i januar måned. Den ene af de tre er fra Favrskov

Foto: © Lars Møller
De gode holdkammerater er afgørende for de stærke fællesskaber i landets idrætsforeninger. Derfor hylder DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden dem med prisen Fremtidens Idræt for Børn og Unge ’Årets Holdkammerat’.

Vinderen kåres ved Sport 2024 i Herning 4. januar, og en jury har nu skåret feltet fra 140 indstillede ned til de tre finalister, der skal dyste om den ærefulde titel. Det er Jana Uqqar fra Kolding Taekwondo Klub, Mikkel Wiggers fra Middelfart Stingers AFC og Silas Junker fra HOG Fodbold i Favrskov.

”Først troede jeg, det var Alfred (Silas’ holdkammerat, red.), som var blevet nomineret, og da min træner så sagde mit navn, blev jeg meget glad og stolt. Jeg er megaglad for at gå til fodbold og glæder mig hver søndag til at skulle afsted. Jeg føler, vi har et godt sammenhold,”
siger Silas Junker.

En rørende aften
Juryen bag udvælgelsen har særligt lagt vægt på, at de unge holdkammerater skaber et positivt træningsmiljø og får deres kammerater til at se frem til hver træning og kamp. Og her har de tre finalister virkelig gjort indtryk:
”Jeg tror, vi alle sammen kan huske en særlig holdkammerat, der har betydet lidt ekstra fra vores ungdomsliv, og det vil vi gerne hylde. Der har virkelig været mange om buddet, men de tre finalister er gået lige i hjertet og fortjener hver især al den positive opmærksomhed. Jeg håber, at jeg får lov til at møde de tre og sige tak. For det er kammerater som dem, der gør idrætsforeningerne til noget helt særligt,” siger Frans Hammer, der er jurymedlem og næstformand i DIF.

Prisen uddeles i DIF’s store indsats Fremtidens Idræt for Børn og Unge, der er støttet af A.P. Møller Fonden. Med prisen følger 50.000 kroner til en oplevelse for holdet, mens der er 10.000 kroner til de to andre finalister.

Juryen bag udvælgelsen:
• Olivia Kirkegaard, vinder af Årets Holdkammerat 2023
• Emma Mikkelsen, medlem af DIF’s Ungepanel
• Janne Mortensen, sportspsykolog
• Frans Hammer, næstformand i DIF

Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
• A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
• ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber frem til og med 2027.
• Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
• Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 850.000 medlemmer under 18 år. 
• Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.  
• Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge


Kunne du lide denne artikel?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og modtag nyheder i din indbakke. Det er gratis.



Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Skolefravær – Vi skal have de funklende øjne tilbage

Af Frank Iversen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti ... læs mere
Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind...

Når du kan SE Skejby – men ikke må komme ind…

Af Lone Glarbo, Kandidat til Regionsrådet, Danmarksdemokraterne (Æ), Spidskandidat til KV 25, 8382 Hinnerup ... læs mere
Specialiserede og trygge bosteder

Specialiserede og trygge bosteder

Af Lone Glarbo, kandidat for Danmarksdemokraterne til regionsrådsvalget i Region Midtjylland 2025, Favrskov  ... læs mere
Budgetaftale på plads i Favrskov

Budgetaftale på plads i Favrskov

Bred enighed om budgetaftale for 2026-29 i Favrskov Kommune. Aftalen indeholder både udvidelser og reduktioner, der rammer bredt i kommunens organisation ... læs mere
Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Kunne direkte dialog give hurtigere afklaring

Af Lone Glarbo, spidskandidat for Danmarksdemokraterne til kommunalvalget i Favrskov 2025 ... læs mere
UGENS NATURBILLEDER nr. 142

UGENS NATURBILLEDER nr. 142

Først på ugen passerede vi efterårsjævndøgn og har dermed sagt farvel til sommeren og velkommen til efteråret. Det betyder også starten på en ny sæson, luften bliver friskere og bladene får glødende farver. 🍁🍂🍁 ... læs mere
Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Favrskov kan ikke være bekendt at lade 390 unge i stikken

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk ... læs mere
Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

Nyt samarbejde giver trivsel og jobmuligheder for personer med ADHD og autisme

To selvstændige specialister er gået sammen om et fælles projekt. Målet er at hjælpe mennesker til at få det bedre til glæde for familier og med værdi for virksomheder. Samarbejdet bygger på en unik kombination af kompetencer ... læs mere
Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Lokal donation styrker demokrati og unges stemme i Hadsten Hawks

Basketballklubben Hadsten Hawks fik den 23. september 10.000 kr. i lokal donation fra LB Foreningen i Region Midtjylland. Midlerne skal bruges til at etablere et børne- og ungeudvalg, hvor klubbens unge medlemmer får praktisk erfaring med demokrati, samarbejde og beslutningstagning ... læs mere
Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Hadstens bymidte må ikke afvikles – den skal udvikles

Af Michael Jensen Byrådskandidat for Venstre i Favrskov ... læs mere
Loading...