PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

Lone Glarbo
I de sidste ti år har vi fået 19 procent færre fysiske butikker i Favrskov Kommune. Det er en udvikling, som bekymrer mig
Efterlysning
Efterlysning: Hjælp politiet med at identificere gerningsmand til groft røveri mod buschauffør
Skærmbillede 2026-02-09 193121
På ti år har Favrskov mistet 22 fysiske forretninger
1e75a9ca-eb53-9ee7-6c2f-af6104f220b2
I dag d. 9. februar fylder en vaskeægte Randers‑legende 100 år. Det kommer der en helt ny forestilling på Randers Teater ud af
default
Lokale midler til lokale idéer: Vindmøller ved Hallendrup udløser grøn pulje på 3,2 mio. kr.
monstrum_730233_1
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne
c2680cbc-46dd-4d7c-8718-5009be86d0fb
Analyse: Kommuner nedprioriterer pårørende
Unavngivet 1
Favrskov Kommunes nye naturplan er nu i høring
DSCN0680
UGENS NATURBILLEDER nr. 157
d7b26675-347f-47e3-a9af-ff779cb67211
Socialdemokratiet går solo: Vil indføre lilleskole på 14 elever i de mindste klasser i Folkeskolen

I de sidste ti år har vi fået 19 procent færre fysiske butikker i Favrskov Kommune. Det er en udvikling, som bekymrer mig

Lone Glarbo

Af Lone Glarbo, byrådsmedlem i Favrskov for Danmarksdemokraterne og Folketingskandidat for Danmarksdemokraterne

Når butikkerne forsvinder, forsvinder der også liv fra vores bymidter. Der bliver færre mennesker på gågaderne, færre mødesteder og færre grunde til at tage ind til byen. Og når der er færre mennesker, er det også sværere at tiltrække nye butikker. Det er en ond cirkel, som vi allerede kan se flere steder.

Jeg har ikke en enkel løsning på problemet. Jeg ved godt, at mange fysiske butikker kæmper med højere omkostninger og hård konkurrence fra nethandlen. Nogle steder lever butikkerne måske allerede på lånt tid.

Noget af det særlige ved Favrskov er dog, at vi har en stærk tradition for at stå sammen lokalt. Når en lille købmand er i fare for at lukke, har vi set borgere gå sammen, samle penge ind og bakke op – fordi man ved, hvor meget den betyder for livet i både de større byer og ikke mindst i de mindre landsbyer.

Men pilen peger alene på os som borgere. Hvis vi vil bevare lokale butikker, er vi nødt til aktivt at bruge dem. Vi skal købe fødselsdagsgaver, julegaver og dagligvarer lokalt – også selvom mælken måske koster en krone mere. Jeg handler selv også meget på nettet, fordi det er nemt og bekvemt. Men jeg prøver bevidst at støtte de lokale butikker, når jeg kan. 

Måske er udviklingen uundgåelig. Måske er det noget, vi må vænne os til. Jeg ved det ikke, men jeg håber det ikke.

I det nye byråd har vi nedsat et § 17, stk. 4-udvalg, som blandt andet skal arbejde med, hvordan vi kan skabe mere liv i vores bymidter. Kommissoriet er endnu ikke vedtaget, men jeg forventer, at udvalget blandt andet vil se på alternativer til traditionelle butikker og nye måder at skabe byliv på. Det bliver spændende at følge arbejdet.

Til sidst vil jeg gerne slå fast, at dette ikke kun er et Favrskov-problem. Det er en udfordring, vi ser i hele Danmark.

Læserbreve er altid velkomne her på PingvinNyt.dk.

Ovenstående indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

billede byrådssalen
Vi skal videre med trafiksikkerhed i Favrskov
Lone Glarbo
billede byrådssalen
Tak for tilliden – nu begynder arbejdet
download
Handling skal have konsekvens – også i Søften