PingvinNyt.dk

Altid først med det sidste!

Log ind

Seneste nyt

IMG_0001
Kulturen skabes ikke på rådhuset!
Artikelhoved 11
Et vendepunkt for livet på landet?
Centerchef
Ny centerchef i Hadsten Motion
FB_IMG_1792681901272
Nyt stort kreativt fællesværk på vej i Favrskov
DSCN1167
UGENS NATURBILLEDER nr. 191
Screenshot
Lokale og Anlægsfonden bevilger 5 mio. kroner til naturcenter i Favrskov Kommune
5bfb87e8-acc4-4abe-b9de-8ff7af0a131d-w_576_h_2000
Hinnerup og Omegns Gymnastikforening modtager flot støtte fra energiselskabet OK
20231121_110831
112
Voldsom stigning i antal indbrud i Favrskov
politilogo
112
Solouhelds-bilist i Ulstrup og indbrud i Hammel
groenlandseksperimentet
Ugens anmeldelse fra Favrskov Bibliotekerne

Kulturen skabes ikke på rådhuset!

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti www.reneschneider.dk rsch@favrskov.dk

Foto: © Lisette Hedegaard

Søndag havde jeg fornøjelsen af at åbne Favrskov Korfestival på Favrskov Gymnasium. Fem kor, masser af sangglæde og mennesker, der havde brugt mange timer på at skabe en fantastisk oplevelse.

Det var en eftermiddag, der mindede mig om noget vigtigt. Det er ikke os politikere, der skaber livet i Favrskov. Det er borgerne selv!

De frivillige gør forskellen Jeg har selv været engageret i foreningslivet i mange år og ved, hvor meget arbejde der ligger bag. Der skal planlægges, findes hjælpere, stilles stole op og ryddes op, når alle andre er gået hjem. Det kræver tid og kræfter, men glæden ved at gøre noget for andre er svær at undvære. Og det gælder ikke kun korsang. Det gælder vores idrætsforeninger, spejdere, musikforeninger og alle de andre steder, hvor mennesker mødes.

Kommunen skal være medspiller Som næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget mener jeg, at vores opgave er at skabe gode rammer og gøre det lettere at være frivillig. Ikke spænde ben med unødvendige regler og besværlige arbejdsgange. Vi skal også huske de mindre byer. Kulturen lever ikke kun dér, hvor der er flest mennesker. Selvfølgelig kan kommunen ikke betale for alt. Økonomien skal hænge sammen, men vi skal tænke os godt om, inden vi sparer på de fællesskaber, som frivillige har brugt år på at bygge op. For når først de forsvinder, er de ikke nødvendigvis nemme at genskabe.

Jeg ønsker et Favrskov, hvor initiativ bliver mødt med tillid, og hvor vi giver plads til dem, der vil gøre en forskel.

Vi politikere skal ikke bestemme melodien hver gang. Nogle gange skal vi bare sørge for, at andre får lov til at synge.

Del denne nyhed:

Fik du læst?

Artikelhoved 11
Et vendepunkt for livet på landet?
Lone Glarbo
Budget og fyringer